Ask
Landsby i Aarhus Kommune.
Historie
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Kernelandsby i klasse 3.
Geografi og bevoksning: Ask ligger i svagt kuperet moræneland ved nordskråningen af en lille nordlig sidedal til tunneldalen mellem Løjenkær og Solbjerg Sø. Internt i landsbyen mærkes niveauforskellene næppe og dalen ses ikke.
Bygninger og erhverv: 5 landbrugsejendomme. Højskolen har 3 ejendomme. Resten er beboelse. Talmæssigt er Ask en landejendomsby. Der er heller ingen tvivl om, at gårde spiller en meget væsentlig rolle i bybilledet, men det er institutionsbyggeri (Ask Højskole), der dominerer, således at det er problematisk at henregne Ask til landejendomsbyerne, som det er sket i hovedrapporten. Den offentlige service har flest antal arbejdspladser og dernæst landbruget.
Vejnet: Byen er præget af en række veje, der samles lige i udkanten af bye, med en enkelt bygade, Østergårdsvej. Denne vej er noget trafikeret og på grund af det slyngede forløb er den noget uoverskuelig inde i selve byen. Vejbelægningen er asfalt og fortov findes ikke.
År | 1974 |
Indbyggertal | Eksklusive højskoleelever: 35 |
Antal bygninger | 40 ejendomme fordelt på 13 bygninger |
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 5 |
Særkende for landsbyen | E køn lille by med smuk udsigt i det småkuperede landskab med skov i nærheden. Byen præget af højskolen. Ingen bygninger eller enkeltmiljøer af særlig værdi. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.