Rudolph Theodor Bartels (1829-1901)

Fra AarhusWiki
Rudolph Theodor Bartels

Rudolph Theodor Bartels kaptajn og oberst, medlem af Århus Byråd fra d. 21. december 1874 og til d. 20. december 1877.

Født d. 9. mar. 1829 i København og døde d. 26. maj 1901 i København. Søn af Kaptajn og oberst Carl Friedrich Bartels. Gift med Gorgiana Mac Cormick, født d. 2. august 1837 - død d. 21. februar 1903.

Bartels militære karriere

Bartels blev landskendt som 14 år, han havde egentlig "bare" gået i sin fars fodspor. Han gennemførte sin officerseksamen i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Bartels var en stærk deltager under treårskrigen, først med 7. bataljon hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, samt at han den 13. april 1849 var med i slaget ved Dybbøl og året efter d. 25. juli 1850 ved Isted Hede, hvor han var en af de 37.500 soldater, der kæmpede mod de 27.000 Slesvig-Holstenere. Han blev i denne kamp ramt i benet. Kort tid forinden var han blevet udnævnt til premierløjtnant. Efter hans sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon, nu som kompagnikommandør. I 1857 blev han skoleofficer og 4 år derefter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse.

Bartels under krigen i 1864

I 1864 var han med i krigen denne gang som kompagnichef. Danmark tabte her stort og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men Bartels blev udmærket for sin indsats i krigen for at have forsvaret den befæstede lejr ved Fredericia, samtidig steg han til kaptajn af 1. klasse. Fra 1867 blev han forflyttet til Aarhus og i 1877 var han chef for 28. bataljon i Aarhus, men det varede kun kort, idet han igen blev forflyttet til Aalborg samme år. Her blev han chef for 10. regiment og i 1888 blev han chef for livgarden.

Politik

Bartels var medlem eller repræsentant for Brolægningsudvalget 1874-77, udvalget for vejvæsenet 1874-77 samt udvalget for vandværket 1877.

Andre interesser

Bartels interesserede sig tillige meget for russiske militærforhold, og i Militært Tidsskrift skrev han i 1873 og 1874 om de russiske erobringer i Centralasien og om det russiske togt til Kina i 1873. I 1894 tog han sin afsked. Sit otium benyttede han til at skrive en erindringsbog om Treårskrigen, "Gamle minder fra 1848-50" (1900).

Kilder