Åby
Åby (indtil ca. 1300: Aby) betyder 'byen ved åen', det vil sige ved Århus Å. Nord for byen voksede bydelen Åbyhøj op omkring 1880'erne.
Byen kaldes i dag Gammel Aaby. Det officielle navn er dog i følge Stednavneudvalget Åby (med bolle-Å)[1]. Efter samme udvalg er Aaby (med to a'er) en by og et sogn i Jammerbugten kommune i Region Nordjylland. Gammel Aaby bruges dog fortsat som skrivemåde i flere sammenhænge f.eks. firmanavne og foreninger.
Det tidlige Aaby
Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Århus-dalen, indtil fjordindløbet sandede til, og havnen herefter lagdes ved Aarhus-bugten. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri.
Åby omtales første gang i biskop Skjalm Vognsens gavebrev. Han arvede gods i Åby efter sin bror, og skænkede dette omkring 1210 til Århus Domkapitel.
Sivfletning var et stort bierhverv for åbyboerne, og sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København. Masager ved åen var i en periode også et yndet badested. Den var også et udflugtsmål, når man en sommereftermiddag sejlede op langs Århus Å mod Brabrand Sø.
Åby Kommune
Åby Kommune var tidligere selvstændig sognekommune i Hasle Herred. Den blev dannet i 1842 som en sognekommune. Det var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af Åby Sogn, som havde et samlet areal på 442 ha, og havde i 1850 et indbyggertal på 237. I 1960 var det steget til 10821 indbyggere.
Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
I Åby Kommune lå flere store industrivirksomheder, heriblandt Frichs Fabrikker, som var grundlagt i 1854 af Søren Frich. Fabrikken flyttede til Åby Kommune i 1913 fra Aarhus, og fremstillede blandt andet lokomotiver og dieselmotorer. På grund af den store koncentration af industri var størstedelen af indbyggerne også beskæftiget inden for dette erhverv.
I 1970 blev Åby Kommune lagt ind under Aarhus Kommune.
Bevaret landsbypræg
Dele af Åby ligner den dag i dag en gammel landsby, med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Den tidligere Åby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund. Men i bygningsvedtægten fra 1962 var hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet øst herfor udlagt til etageboligbebyggelse i op til fire etager, og byplanvedtægt fra 1957 gav mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Denne plan blev ikke til noget, og landsbyen har bevaret mange fine gamle kulturhistoriske og byarkitektoniske træk.
Personer i Åby
Af personer, som har boet i Åby, kan blandt andre nævnes:
- Aaby Østergaard. Var i en årrække ejet af etatsråd og læge Hans Christian Weis (1811-1882), der var bror til Århus-mølleren Andreas Severin Weis.
- Gården Elisabethminde (senere Allégaarden). Var i flere år ejet af Johan Cornelius Krieger (1812-1881), der var søn af admiral og godsejer Johan C.V. Krieger til Vosnæsgaard.
- Aabygaard syd for Aaby Kirke. Har været ejet af Johannes Christian Vøhtz (1848-1930), der var en anset læge med praksis i blandt andet Århus og Lystrup.
- Christen Ingvard Belter (1884-1972) der blandt meget andet var sognerådsformand.
Åby Kirke
Aaby kirke er oprindeligt fra 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke blev bygget i 1872-1873.
Kirken har et krucifiks der er fra 1100-tallet - dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det, der hænger i kirken, er en kopi. Endvidere findes der en kopi i Vor Frue Kirkes Kryptkirke i Århus.
Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på Aarhus Jernstøberi (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til Landsudstillingen i Århus i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.
Aaby sogn er selvstændigt sogn, der også omfatter bydelen Åbyhøj med Åbyhøj Kirke.
Befolkningsudvikling i Åby Sogn
| År | Befolkning | År | Befolkning |
|---|---|---|---|
| 1801 | 63 | 1850 | 237 |
| 1901 | 481 | 1930 | 4455 |
| 1955 | 10.036 | 1960 | 10.821 |
| 2015 | 10.932 | - | - |
Se også
Litteratur og kilder
- Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 2008/2011
- August F. Schmidt: Aaby Sogns Historie. Bd. I-II.1941-1943
- J.P.Trap: Kongeriget Danmark. VII Bind. 1926
- J.P.Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
- Landkommunernes administration 1660 - 1970
- Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.
- Danmarks Kirker
