Knud Kildsgaard Jensen (1918-1981)
Forretningsfører og senere grosserer Knud Kildsgaard Jensen, medlem af byrådet 1. april 1962-1966 for Det Konservative Folkeparti.
Født d. 30.8.1918 i Beder sogn under Aarhus amt - døde d. 19.2.1981. Forældre: Planteskoleejer, senere anlægsgartner Christian Kildsgaard Jensen og hustru Anine Johanne Sørensen. Gift 30. aug. 1952 i Aarhus med Jytte Schibye Christensen, født 4. april 1929 i Gentofte, datter af arkitekt Ivar Christensen og hustru Estrid Woidemann.
Karriere
Jensen kom, efter endt folkeskoleuddannelse i Nørre Alslev, i lære som handelsmedhjælper hos manufakturhandler Peter Jensen i Silkeborg. Her tog han i 1937 også sin handelsmedhjælpereksamen fra Silkeborg Handelsskole. Efter 2. verdenskrig hvor han havde været aktiv i modstandsbevægelsen og havde påført sig en rygskade. I 1959 blev han ansat i Lems Bolighus i Aarhus, først som prokurist og senere som forretningsfører. I 1964 startede han egen virksomhed inden for manufaktur.
Politik
Udover at være medlem af byrådet, havde Jensen en række andre interesseområder såsom: Medlem af bestyrelsen for Århus Konservative Vælgerforening, kredsformand i Århus midtkreds, konservativ folketingskandidat i Hornsletkredsen 1964 og 1966, studiekredsleder i FOF og medlem af bestyrelsen for FN-Foreningen i Århus og for Det Jydske Kunstakademi.
I byrådet var Jensen en interesseret og ivrig deltager i debatten, med sans for de principielle politiske hovedlinjer. Ikke mindst problemerne vedrørende byfornyelsen havde hans interesse, og han gjorde en særlig indsats for oprettelsen af Tivoli Friheden.
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.