Grete Marie Løchte (1915-1991)

Fra AarhusWiki
Grete Marie Løchte

Grete Marie Løchte, født. Risom, var medlem af Aarhus Byråd mellem 1. 4. 1966 – 31. 3. 1970, for Det Konservative Folkeparti.

Grete Løchte, 20. 12. 1915 – 11. 12. 1991, var født og opvokset i København. Hun var uddannet som korrespondent i engelsk og tysk. Hun kom til Aarhus da hun efter endt uddannelse fik et arbejde på kontor i Aarhus. I 1966 blev Grete Løchte medlem af Aarhus Byråd for Det Konservative Folkeparti.

I sin fritid var hun aktiv inden for spejderbevægelsen og beredskabsarbejde. Hun blev formand for Danske Kvinders Beredskabs Aarhus-kreds og arbejdere også efter dette videre inden for Civilforsvaret. Fra 1965-66 var hun distriktschef for Østjylland i Det Danske Pigespejderkorps. Udover civilforsvaret og spejderbevægelsen var Grete Løchte aktiv inden for mange sociale organisationer blandt andet Børne- og ungdomsværnet, Bestyrelsen for De vanføres Boligselskab og repræsentantskabet for Den Jyske Opera.

I 2009 blev det besluttet at der skulle oprettes en gade efter Grete Løchte. Den ligger i Aarhus Ø: Grete Løchtes gade.

Kilder

  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
⧼validator-fatal-error⧽