Christian Ludvig Kier (1839-1934)
Fra AarhusWiki
- Overretssagfører og byrådsmedlem -
Christian Ludvig Kier, 25.12.1839 - 18.2.1934, blev født på Herlufsholm ved Sorø. Han blev cand. jur. i 1863 og nedsatte sig i 1869 som overretssagfører i Århus. Han var medstifter af Aarhuus Privatbank i 1871. Han var i bestyrelsen for flere lokale erhvervsvirksomheder. I en periode var han formand for Klubben Polyhymnia. Han var medlem af byrådet 1876-87 og igen 1891-99, og var i sidste periode i høj grad medvirkende til Århus Kommunes køb af Marselisborg Gods. Chr. Kiers Plads på Frederiksbjerg er navngivet efter ham.
Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 2010
Litteratur og kilder
- Emanuel Sejr, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, 116-117. Bestil materiale
- Kristin Brøgger Jensen, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 179-180 Bestil materiale