Malling
Malling er en forstad 15 km syd for Aarhus.
Malling hed i 1245 Malend, hvilket betyder stedet med stenede bakker(oldnordisk mol: banke af småsten og und: som er forsynet med). Dette henviser til områdets geografi som er bakket med stenet jord.
Malling var en stationsby på Odderbanen, hvilket gjorde at byen og industrien voksede. Det var specielt i 1960’erne og 1970’erne at byens parcelhuskvartere voksede.
Beder-Malling
I 2012 voksede Malling sammen med Beder og byen er i dag kendt som Beder-Malling. Byen har 8194 indbyggere. Malling og Beder havde i forvejen et tæt samarbejde, hvilket blandt andet kan ses af B.M.I. - Beder-Malling Idrætsforening og Beder-Malling Boligforening.
Malling Kirke
Malling Kirke stammer fra omkring 1150. Kirken er Danmarks eneste eksempel på en befæstet kirkegård. Dele af befæstningen kan stadig ses i dag.
Befolkningsudvikling i Malling Sogn
År | Befolkning |
---|---|
1801 | 748 |
1850 | 960 |
1901 | 1748 |
1930 | 1918 |
1955 | 1978 |
1960 | 2043 |
2015 | 5007 |
Artikler om Malling
Henvisninger
Litteratur og kilder
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.