Kongevejen
Fra AarhusWiki
Kongevejen løber fra Chr. Filtenborgs Plads i nord til Oddervej i syd.
Vejen hed Gammel Skovvej indtil den i 1937 blev navngivet efter kong Christian X, idet vejen førte til Marselisborg Slot, som dengang tilhørte Christian X.
Undervejs passerer Kongevejen Skovbrynet, Havreballe Skovvej, Marselisborg Grønnevej, Carl Nielsens Vej, Niels W. Gades Vej og Skovridervej.
Vejen løber igennem Havreballe Skov og langs den sydøstlige side af vejen ligger Mindeparken.
Kilder
- Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S