Christian Lollike
Christian Lollike (f. 1973), dramatiker.
Christian Lollike er uddannet på Dramatikeruddannelsen i Aarhus (1998-2001). I 2002 debuterede Christian Lollike som dramatiker ved Aarhus Teater med forestillingen ”Operation: Luise og Ferdinand” (efter Schiller´s ”Kabale og Kærlighed”). Forestillingen indbragte ham en Reumert-nominering som Årets Dramatiker. To år senere, i 2004, blev først hans forestilling "Dom over skrig" og dernæst (i 2005) "Underværket - the re-Mohammed-ty show" opført på teatret Katapult i Rosensgade.
I 2004 havde Christian Lollike igen haft urpremiere på på Aarhus Teater med et af sine stykker, Faust og Reklamekabaretten, og i 2005 ansatte teatret ham som husdramatiker, hvor han blev frem til 2011. Her skrev han med forestillingerne "Service Selvmord", som han nomineredes til en Reumert for, "Nathan (uden titel)", skrevet efter Lessing og opført i Aarhus Domkirke, "Kosmisk frygt eller den dag Brad Pitt fik paranoia", "Kødkarrusellen", "Fremtidens historie" og "Det normale liv". Derudover var Lollike i perioden instruktør på flere forestillinger, deriblandt "Romeo og Julie".
I 2011 skiftede Lollike by og teater; han flyttede til København og Caféteatret, hvor han blev ansat som kunstnerisk leder. Men han har siden skrevet "Skakten", som opførtes på Aarhus Teater og for hvilken han modtog en Reumert for "Årets Forestilling" i 2013, samtidig med at han modtog en Reumert som "Årets Dramatiker" og "Juryens Særpris" for "Manifest 2083". I efteråret 2013 har Aarhus Teater endnu engang lagt scene til en urpremiere på et stykke af Christian Lollike; "All my dreams come true".
- Gensyn i Braunau(midtvejsprojekt 1999), Udgivet på forlaget Drama i ”Seks danske enaktere”
- Operation: Luise og Ferdinand (efter Schiller), Aarhus Teater 2002, (Reumert-nominering: Årets Dramatiker)
- Undskyld, gamle, hvor finder jeg tiden, kærligheden og den galskab der smitter…? Odense Teater 2003
- Pas på din lænestol!, DR 2003, radiospil
- Dom over skrig, Katapult 2004
- Faust og Reklamekabaretten, Aarhus Teater 2004
- Afrikas Stjerne , Bådteatret 2004
- Underværket – the re-Mohammed-ty show, Katapult og radiospil, DR 2005
- Himlen over os med Dejan Dukovski (efter Wim Wenders), Edison 2005
- Service Selvmord, Aarhus Teater 2006 (nomineret til Reumertprisen som Årets Dramatiker)
- Grace was here, dramatisering af von Triers Dogville, Kaleidoskop 2007
- Nathan (uden titel) (efter Lessing), Aarhus Teater 2007
- Kosmisk frygt eller den dag Brad Pitt fik paranoia, Aarhus Teater 2008
- Kødkarrusellen, Aarhus Teater (2009)
- Fremtidens historie, Det Kongelige Teater og Aarhus Teater 2009
- Det normale liv, Caféteatret og Aarhus Teater 2011
- Projekt Landbrug, Caféteatret 2012
- Manifest 2083, Caféteatret og Dramatikkens Hus, Oslo 2012
- Skakten, Caféteatret og Aarhus Teater 2013
- Kagefabrikken, Det Kgl. Teater 2013
- All my dreams come true, Aarhus Teater 2013
PRISER
- Allen-Prisen 2003
- Teater 1-Prisen 2005
- Kafkatten 2007
- Reumert; Årets Dramatiker 2009
- Håbets Pris 2013
- Reumert 2013: Årets Dramatiker, Juryens Særpris (for ”Manifest 2083”) og Årets Forestilling (for ”Skakten” på Aarhus Teater).
LINKS
[Christian Lollikes hjemmeside | www.christianlollike.dk]
[Interview med Christian Lollike i Politiken, maj 2013 | http://politiken.dk/kultur/scenekunst/ECE1962440/christian-lollike-jeg-holdt-op-med-at-skrive-dagbog-den-dag-jeg-begyndte-at-skrive-dramatik/]
[Lollikes Reumert hattrick, artikel i Berlingske maj 2013 | http://www.b.dk/kultur/lollike-scorede-hattrick-0]
[Diverse artikler om Christian Lollike i Information | http://www.information.dk/person/christian-lollike]
[Christian Lollike på Forfatterweb | http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zloll00]
[Christian Lollike på Den Store Danske Encyclopædi | http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Scenografi,_teknik_og_rekvisitter/Christian_Lollike]
[Om All my dreams come true, Et Disney Eventyr, på Aarhus Teater | http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/efter%C3%A5ret-2013/all-my-dreams-come-true/]
RADIO
[Interview med Christian Lollike på P1 | http://www.dr.dk/P1/Kultursoendag/Udsendelser/sommer_2013/programmer/christian-lollike.htm]
VIDEO
[Fra prøver på “All my dreams come true” på Aarhus Teater, 2013 | http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/efter%C3%A5ret-2013/all-my-dreams-come-true/#video