Mathilde Jakobsen
Mathilde Jakobsen (født den 24. februar 1890 på Færøerne) var forstander.
Hun kom som 17-årig og forældreløs til Danmark fra Færøerne. Faderen var efter sigende kongsbonde.
Først boede Mathilde Jakobsen i København, hvor hun var beskæftiget med forsorgsarbejde, og i 1917 kom hun til Aarhus. Dér virkede hun som forstander gennem 43 år på institutionen Kong Christian IX børnehjem, der var beliggende i Finsensgade 44 (der nu er Peter Sabroes Gade) 14, og som nu holder til på Reykjaviksgade 11 i Aarhus N.
Mathilde Jakobsen trak sig tilbage i en alder af 71 år. Hun boede i en lejlighed på Nordre Ringgade.
Den 24. februar i 1970 kunne Mathilde Jakobsen fejre sin 80-års fødselsdag for omkring 100 personer på Hotel Mercur i Viby i den sydlige del af Aarhus.
Kilder
- Preben Rasmussens samling: Finlandsgade - Finsensgade: Finsensgade 14, Demokraten 03.02.1970
- Preben Rasmussens samling: Finlandsgade - Finsensgade: Finsensgade 14, Avisudklip fra 24.02.1980
