Niels Bygum Clausen (1912-1977)

Fra AarhusWiki
Version fra 5. jan. 2026, 08:28 af Hemik (diskussion | bidrag) Hemik (diskussion | bidrag)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Niels Bygum Clausen (født den 6. februar 1912, død den 24. juli 1977 i Aarhus) var arkitekt i Aarhus.

Han var søn af tidligere rektor for Horsens Statsskole Bygum Clausen. Gift med Else Bygum Clausen.

Niels Bygum Clausen var arkitektelev ved Kunstakademiet i København, hvorfra han også fik afgangseksamen i 1937. Han havde en række større tegneopgaver i København, inden han i 1940 kom til Stadsarkitektens Kontor i Aarhus. På rådhuset i Aarhus var han ansat som arkitekt i 1940-45, heraf var de sidste tre år ved stadsingeniørens byplanafdeling, hvor han bl.a. beskæftigede sig med et stort kasernebyggeri i Skejby.

I 1945 indgik Bygum Clausen i kompagniskab med Christian Frühstück Nielsen. Sammen med Frühstück stod han bl.a. bag tegningerne til de mange L.A.B.-parcelhuse opført i samme stil ved Almindingen 1948.

Clausen stod også bag den nye forbindelsesfløj på Stefanshjemmet i 1965 i kompagniskab med arkitekt Gunnar Tinning.

I 1969 lagde han jobbet som arkitekt på hylden for at blive vurderingsmand for Ny Jydsk Grundejer-Kreditforening.

Han var medlem af og formand for Foreningen af Byggeinteresserede og gjorde også en stor indsats for udstillingen Aarhus Permanente.

Boede på Hørhavevej 86 i Højbjerg.

Niels Bygum Clausen på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Niels+Bygum+Clausen

Litteratur og kilder

  • Stamtavle over efterkommerne af Christian Krarup til Dejbjerglund. Udgivet af Christian Krarup Sognepræst. 5. Udgave. 1933. Svegårds Boghandel - Sorø.
  • Aarhus Stiftstidende. Fra Skifteretten. 31.07.1977.
  • Aarhus Stiftstidende. Dødsfald. 27.07.1977.
  • Aarhus Stiftstidende. Dødsfald. 15.09.1974.
  • Aarhus Stiftstidende. Gav deres gratiale til handicappede. 14.12.1965.
  • Aarhus Stiftstidende. Huset som ramme om det individuelle. 01.02.1962.