Aktivbanken var en bank, der blev dannet i 1971 som en sammenslutning af fire forskellige lokale banker fra Horsens, Vejle og Kolding.

I 1975 oprettedes Aktivbankens afdeling i Aarhus. I 1980 var der i Aarhus-afdelingen ansat 27 medarbejdere. Banken hørte til i det forhenværende 'Demokratens Hus' i Banegårdsgade 20, indtil ejendommen i foråret 1990 videresolgtes til et investeringsselskab. Banken havde efter fusionen med Aarhus Discontobank ikke længere brug for ejendommen, og sidste ekspeditionsdag i bankens lokaler i Banegårdsgade var således den 16. februar 1990.

I maj 1994 blev Aktivbanken lagt sammen med Sydbank. Ved sammenlægningen havde Aktivbanken afdelinger i Søndergade, Højbjerg, Vejlby-Risskov, Viby og Åby.

Aktivbanken på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Aktivbanken

Litteratur og kilder

  • Aarhus Stiftstidende. Annonce. 06-01-1980.
  • Aarhus Stiftstidende. Bank sælger kendt hus. 19.01.1990.
  • Aarhus Stiftstidende. Ingen fyres i Århus. 03.05.1994.