Letbanen
Letbanen
Letbanen åbnede som en transportform på skinner i december 2017. Letbane er en slags sporvogn der både kan køre på skinner og på vej.
Letbaneprojektet involverer etablering af en ny strækning fra Aarhus til Lystrup på 12 km samt ændring af de eksisterende jernbaner Odderbanen og Grenaabanen til en eldrevet letbane.
Således bliver der skabt en sammenhængende letbanestrækning på 110 km fra Grenaa til Odder via Aarhus med 48 stationer. Den nye strækning fra Aarhus H til Lystrup består af 12 kilometer nye letbanespor. Grenaabanen, som løber fra Aarhus H, udgør cirka 70 kilometer. Odderbanen udgør knap 30 kilometer.
Det forventes, at letbanestrækningen vil få 56.100 daglige påstigninger. Strækningen er den første af tre yderligere planlagte letbaneetaper: Aarhus Ø-Brabrand, Aarhus-Hinnerup og Aarhus-Hasselager.
Fordele og ulemper ved indførelsen af letbanen
Der er flere fordele ved at indføre letbanen. Samtidig med at antallet af pendlere til Aarhus vokser, foregår der en koncentration på store arbejdspladser som Navitas, Aarhus Universitet og Det Nye Universitetshospital. Det vil medføre et stigende pres på byens gader og ringgadesystem. Letbanen er et effektivt transportmiddel – mange kan transporteres uden at optage alt for meget plads i gaderummet. Den bringer Aaarhus-områdets byer og bydele tættere sammen. Og så er der tale om bæredygtig transport. Letbanen kører på el og bidrager til reduktion af CO2 udledningen.
En negativ konsekvens af driften af letbanen er, at de samlede udgifter til kollektiv trafik ikke må stige, hvilket betyder, at der skal spares over 67 mill. kr. på driften af busser og rutebiler. Det giver en forringet busservice, også for de folk, der bor langt uden for letbanens rute.
De udgifter, der bliver i form af omlægning af vandledninger, el- og teleledninger og fjernvarmeforsyningen, i forbindelse med etableringen af letbanen, betyder højere takster for forbrugerne.
I byrådet er der modstand af letbaneprojektet blandt de borgerlige partier, blandt andet ud fra den betragtning, at der er kommet tiltag til nye og billigere transportmidler, mens man har planlagt letbanen.
Finansieringen
Aarhus Letbane finansieres ifølge Lov om Aarhus Letbane af de tre interessenter: Aarhus Kommune, Staten og Region Midtjylland.
Ejerandelene bliver beregnet ud fra parternes samlede bidrag til projektet og sådan, at: • Aarhus Kommune ejer 47,2 procent • Staten ejer 47,0 procent • Region Midtjylland ejer 5,8 procent.
I kroner og ører betyder det, at: • Aarhus Kommune bidrager med 635 millioner kroner, hvoraf 135 millioner kroner allerede er finansieret i forbindelse med forberedelse af busbaner • Staten bidrager med 632 millioner kroner, hvoraf 32 millioner kroner allerede er finansieret i forbindelse med forberedelse af busbaner • Region Midtjylland bidrager med 78 millioner kroner
Parterne hæfter for uforudsete udgifter udover det, der er fastlagt i anlægsbudgettet, i forhold til deres respektive ejerandele i selskabet.
Letbanens indvielse aflyst
Det var meningen at den første del mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse
Stadsarkitektens biddrag
I samarbejde med Aarhus Letbane og Midttrafik bidrog Stadsarkitektens Kontor, i 2017, til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.
Letbaner i Aarhus i historik v/ Niels Schmidt, MTM - ledelsessekretariatet
- Budget 1999: Byrådet afsætter 1 million kr. til sporvognsundersøgelse.
- 11. august 1999: Forslag fra Det Radikale Venstres byrådsgruppe om at etablere forsøg med busprioritering henvises til Magistraten.
- 23. november 1999: Møde med trafikminister Sonja Mikkelsen som gav tilsagn om en statslig medfinansiering med 1 mio. kr. til sporvognsundersøgelsen.
- Budget 2000: Århus Byråd og Århus Amtsråd vedtager hensigtserklæringer om igangsætning af et fælles planlægningsarbejde om busprioritering. Forligspartierne afsætter 5 mio. kr. til forsøget af midlerne fra Pinsepakken.
- Januar 2000: Infrastrukturudvalget (m.fl.) anbefaler at busprioritering indgår som et centralt redskab til at styrke den kollektive trafik. Infrastrukturudvalget anbefaler med sin handlingsplan fra januar 2000 at der snarest muligt iværksættes forsøg med busprioritering på Grenåvej.
- Juni 2000: Rapporten ”Sporvogne i Århus?” udkommer. En følgegruppe har fulgt arbejdet med rapporten. Følgegruppen bestod bl.a. af interesserede borgere i Århus, repræsentanter fra Kollektivt trafik-forbund samt personer med en erhvervsmæssig baggrundsinteresse.
- 27. juni 2000: Rapporten ”Sporvogne i Århus?” præsenteres for Byrådet, og efterfølgende for amtsborgmesteren og formanden for amtets Udvalg for Teknik og miljø.
- 10. august 2000: Offentligt møde om rapporten ”Sporvogne i Århus?".
- 13. december 2000: Byrådet beslutter at sporvogne indgår som en langsigtet løsningsmulighed for trafikafviklingen i Århus Kommune. Det besluttes desuden at søge etableret et samarbejde med amtet og Trafikministeriet om projektering af tracéer, der kan benyttes af amtets og Århus Sporvejes busruter, og som på et senere tidspunkt kan anvendes af sporvogne.
- 20. december 2000: Byrådet vedtager indstilling ”Forsøg med busprioritering på Grenåvej” om at gennemføre en række ændringer (fase 1) på Grenåvej mv. som kan medvirke til at bussernes køretid kan reduceres. Anlægsudgiften 10 mio. kr. hvoraf Staten betaler 50 % mens Amt og Kommune deler resten.
- Foråret 2001: I forbindelse med vedtagelse af lokalplan 620 beslutter byrådet, at der skal udarbejdes et projekt for busprioritering på Frederiks Allé.
- 6. juni 2001: Byrådet beslutter yderligere forbedringer (fase 2) for bustrafikken på Grenåvej mv. Forbedringerne omfatter særligt etablering af en indadgående busbane på hele strækningen fra Lystrupvej til Vejlby Ringvej. Anlægsbudgettet udgør 10 mio. kr. hvoraf Staten betaler 50 % mens Amt og Kommune deler resten.
- 5. december 2001: Byrådet vedtager indstilling ”Sporvogne og busprioritering – forslag til det videre forløb”. Det besluttes blandt andet at fortsætte samarbejdet med amtet om konkrete forslag til busprioritering på alle de store indfaldsveje efter gennemførelse af busbaneprojekterne mv. på Grenåvej.
- Budget 2003: Hensigtserklæringer om, at busprioritering vil være højt prioriteret, når anlægsmidlerne skal udmøntes.
- Maj 2003: Forslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe til byrådsbeslutning om, at der fremkommer forskelle finansieringsmodeller for indførelse af sporvogne.
- 18. december 2003: Byrådet behandler indstilling vedrørende ”Busprioritering i Århus” (i sammenhæng med ”Trafikplan for Midtbyen”). Der besluttes en strategi for det videre arbejde.
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Se også
Henvisninger
Læs mere om Letbanen på Midttrafiks hjemmeside her.