Jægergården
Jægergården var oprindeligt et markhus under Marselisborg gods. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt "Marselisborg Jægergaard". Den lå dér, hvor Århus Kommune i 2001 indviede sin nye administrationsbygning i Jægergårdsgade.
Nuværende Marselisborg Allé var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med Marselisborg gods.
Den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere og som aftægtbolig for enker og pensionerede forvaltere fra Marselisborg gods. I slutningen af 1790'erne blev den traktørsted. Omkring 1833 blev bindingsværksbygningen nedrevet og erstattet af en smuk, grundmuret bygning i empirestil. Den husede 1833-1845 stiftsamtets kontor.
I 1843 udskiltes jægergården fra Marselisborg og havde flere ejere frem til 1857, hvor den solgtes til fabrikanten og politikeren Mads Pagh Bruun (1809-84). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af Frederiksbjerg. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på Centralværkstedsområdet, og i 1910 blev den nednevet.
Litteratur og kilder
- Kurt Lundskov (red): Jægergården - fra landsted til byhus. Artikel af Kenn Tarbensen. 2001. Bestil materiale
- Kurt Lundskov: Den nye Jægergaard. Artikel i Personalebladet Mag'et. Nr.4. 1999