Frederik Clemens Døcker (1806-1848)

Version fra 12. aug. 2014, 11:22 af Stinejensen (diskussion | bidrag) Stinejensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Frederik Clemens Döcker''', 1806-1848, købmand og kaptajn ved Borgervæbningen. Döcker havde en købmandsbutik, C. A. B og Compagni, sammen med C. A. Bunger....')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Frederik Clemens Döcker, 1806-1848, købmand og kaptajn ved Borgervæbningen.

Döcker havde en købmandsbutik, C. A. B og Compagni, sammen med C. A. Bunger. I 1830 overtog Döcker butikken og førte den videre alene. I butikken solgte Döcker mange forskellige ting, hvilket kan ses ud af en annonce i Aarhus Stiftstidende fra 1839: ”Mit Varelager er i disse Dage bleven forsynet med et betydeligt Partie nye smagfulde og billige Vare, saasom: fine laquerede, pletterede og forgyldte Vare; fransk og engelsk Porcellain & Fajance, Chrystal og Glasvare; Et Partie fine Bordknive. Jagtgeværer Pistoler og Terzeroler. Guitarrer, Violiner, Clarinet- ter og Fløjter samt Posttrompeter .. Baandjern. Ambolte.... Væsentlig Bemærkning: Størstedelen af fornævnte Vare som jeg i Udlandet personlig har udsøgt, seer jeg mig paa Gr. af heldig Indkjøb mod Contant, nu i stand til at sælge mine ærede Kunder 10 til 15 Procent billigere end forhen, og vil saaledes kunne afholde enhver Concurrence. F. C. Døcker”

Döcker var kaptajn i Aarhus Borgervæbning indtil 1841, hvor han opsagde sin stilling og Niels Malling overtog jobbet.

Döcker var med til at stifte Aarhus Borgerlige Skydeselskab i 1834.

Döcker boede på Lille Torv og senere på Store Torv sammen med sin hustru Therese Vaveda Hoffory. Parret blev gift i 1828 i Randers, hvor Therese kom fra. Parret fik ni børn sammen: Johan Moritz Clemens Döcker, Gerhard Julius Frederik Döcker, [Carl Frederik Victor Döcker]], Julius Frederik Döcker, Frederik Döcker, Ludvig Thedor Döcker, Frederik Alfred Döcker, Louise Therese Döcker og Christian Octavius Döcker.

Henvisninger