Rudolph Wulffs Gade

Version fra 5. mar. 2026, 12:32 af Hemik (diskussion | bidrag) Hemik (diskussion | bidrag)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Rudolph Wulffs Gade er en gade på Frederiksbjerg. Gaden ligger mellem Kongsvang Allé og Marselis Boulevard.

Navnegruppe med lokalpolitikere på Frederiksbjerg.

Navngivet i 1932 efter købmand og lokalpolitiker Peter Wilhelm Rudolph Wulff. Født og opvokset på Bornholm, hvorfra han kom i handelslære og videreuddannede sig i Tyskland og England. I 1865 løste han handelsborgerskab i Aarhus og tog initiativ til regelmæssig rutesejlads til engelske kystbyer. Han specialiserede sig i handel med kul, jern og petroleum, hvoraf sidstnævnte i 1889 blev udskilt i Det Danske Petroleums-Aktieselskab. Han opførte søbadeanstalter nord og syd for byen og var den første, der slog til lyd for et universitet i Aarhus. Han var medlem af Aarhus Byråd i 1893-1896.

Rudolph Wulffs Gade på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Rudolph Wulffs Gade

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018