Ernst Christian Skabelund

Fra AarhusWiki

Ernst Christian Skabelund (født den 22. juni 1907, død i 1966) var pressefotograf.

Christian Skabelund begyndte sit professionelle liv som konditor, og han arbejdede i en periode som stepdanser. Blandt andre steder optrådte han på Vennelystpavillonen, og i 1933 blev han engageret af en hviderussisk ballettrup. Efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland blev truppen lukket, og Skabelund søgte til Aarhus.

Christian Skabelund gik i lære hos sin far, som var fotograf. Senere overtog han forretningen. Gennem mange år arbejdede han som freelancefotograf, blandt andet for Demokraten. Han arbejdede også ofte som selskabsfotograf. I sine senere år blev han knyttet til Aarhus Stiftstidende.

Se også

Fotografer i Aarhus

Henvisninger

  • Nekrolog i Demokraten, 30. august 1966