Hans Henrik Kalsbøll

Fra AarhusWiki
Version fra 4. sep. 2025, 12:04 af Hemik (diskussion | bidrag) Hemik (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skovbåden Marselisborg, som Kalsbøll var bådfører på, indtil han lod sig pensionere omkring 1903.

Hans Henrik Kalsbøll (født i ca. 1831, død i 1912) var kaptajn.

Hans Henrik Kalsbøll var ansat som kaptajn som i virksomheden C. Langballe & Søn. Først var Kalsbøll kaptajn på skonnerten 'Oscar', der i 1867 var i havsnød i et stormvejr. To mænd druknede, men Kalsbøll reddede skibet.

I 1896 blev skonnerten 'Gallion' solgt, som Kalbøll ejede sammen med Otto Langballe. Året efter blev han ansat af skovbådsselskabet A/S Turisten som fører på deres båd Marselisborg, der sejlede fra Aarhus Havn til Varna, Ørnereden og Moesgård.

Da selskabet i 1898 indkøbte en større båd, blev selskabets 1. mand Jens Rasmussen Nicolajsen fører for denne, men Kalsbøll blev fører på Skovbåden Turisten.

Kalsbølls høje alder gjorde, at han blev et omdiskuteret emne i forhold til risikoen for uheld med skovbåden. Den 28. juni 1903 henstillede Århus Stiftstidende til at A/S Turisten lod Kalsbøll gå på pension. På trods af et velgennemført lægebesøg trak Kalsbøll sig tilbage efter kritikken.

Kilder

  • Århus Stiftstidende 28.06.1903
  • Bernhardt Jensen, Med skib til skoven – af de århusianske skovbådes historie, 1977-78