Beder-Malling Sogneråd
Baggrund
Beder-Malling Sogneråd, som indtil 1868 hed Beder-Malling Sogneforstanderskab, afholdt sit første valg 1. december 1841 i Seldrup skole. Sogneforstanderskabet havde sit første møde d. 14. januar 1842. Sognerådet dækkede Beder Sogn og Malling Sogn. 4-9 medlemmer blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Derudover var den lokale sognepræst automatisk medlem. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Da sogneforstanderskabet blev afløst af sognerådet, fik man endvidere ansvaret for den økonomiske forvaltning.
De ledende figurer der i 1841 stod for valget til - og oprettelsen af - det første sogneråd var Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthaab, senere en overgang endvidere forvalter på Vilhelmsborg; på vegne af områdets største lodsejer ”Hr. Kammerherre Hofjæger Mester Baron von Güldencrone”), samt Søren Rasmussen og Peder Christensen. En anden vigtig person igennem sogneforstanderskabets arbejde de første årtier, som aldrig selv var medlem, var Christen Rasmussen (birkedommer ved Vilhelmsborg birk indtil 1856).
Sogneforstanderskabsmedlemmer
1842-1844
Navn | Udvalgspost | Beskæftigelse | Hjemsted |
---|---|---|---|
Niels Rasmussen | Fattigvæsen i Beder sogn | Rokballe Mølle | |
Jens Lassen | Skolevæsen i Beder sogn | Beder | |
Jens Rasmussen | Skolevæsen i Beder sogn | Seldrup | |
Søren Hansen | Fattigvæsen i Malling sogns vestre del | * | |
Jacob Sørensen | Skolevæsen i Malling sogns vestre del | Pøel | |
Christen Jensen | Skolevæsen i Malling sogns vestre del | Krekær | |
Niels Jensen | Forstanderskabets formand og skolevæsen i Malling sogns østre del | Neder Fløjstrup | |
Jens Hansen | Skolevæsen i Malling sogns østre del | Storenor | |
Rasmus Pedersen* | Fattigvæsen i Malling sogns østre del | Bisgaard | |
Vilhelm Paludan Müller (1807-1861) | Præst | Beder |
Ved valget 1. december 1841 blev Niels Pedersen (Synnedrup) noteret som blandt de valgte med 26 stemmer, i stedet for Kristen Jensen (Krekær) med 40 stemmer. Fejlen blev dog opdaget samme dag, og Christen Jensen blev herefter udråbt som valgt i stedet for Niels Pedersen.
- Ved udnævnelsen til sogneforstandermedlem omtales Søren Hansen som boende i Pøel, med ved valget af udvalgsposter som boende i Pedholdt.
- Ved udnævnelsen til sognerådsmedlem omtales Rasmus Pedersen som Anders Pedersen, men ved valget af udvalgsposter som Rasmus Pedersen. Han underskriver dog sig selv som Rasmus Pedersen.
1845-1847
Navn | Udvalgspost | Beskæftigelse | Hjemsted |
---|---|---|---|
Jacob Sørensen | Pøel | ||
Christen Jensen | Krekær | ||
Jens Hansen | Storenor | ||
Jacob Andersen | Skoleforstander | Sognefoged | Beder |
Niels Rasmussen | Fattigforstander | Gårdmand | Fulden |
Jacob Nielsen | Skoleforstander | Gårdmand | Over Fløjstrup |
Peder Rasmussen | Fattigforstander | Gårdmand | Neder Fløjstrup |
Peder Hansen | Skoleforstander | Sognefoged | Lilnord |
Øvle Nielsen | Fattigforstander | Gårdmand | Starup |
Vilhelm Paludan Müller (1807-1861) | Formand | Præst | Beder |
Niels Rasmussen (Fulden) blev ikke nyvalgt, men i stedet udpeget som afløser for forstander Jens Rasmussen (Seldrup), da denne trak sig grundet ”svaghed”.
En konflikt i sogneforstanderskabet gjorde, at den hidtidige formand Niels Jensen, trods sine stemmer, blev "forbigaaet og i hans Sted valgt Sognefoged Peder Hansen i Lildnord”.
1848-1850
Valget var et suppleringsvalg, idet Jacob Sørensen, Christen Jensen, Jens Hansen og Niels Rasmussen trak sig efter at have siddet i seks år. Sidstnævnte Niels Rasmussen havde i princippet kun siddet i én periode, men idet han var udpeget som afløser for Jens Rasmussen, overtog Niels Rasmussen også Jens Rasmussens anciennitet i dette henseende.
De øvrige (Jacob Andersen, Jacob Nielsen, Peder Rasmussen, Peder Hansen og Øvle Nielsen) der kun havde siddet én periode, forblev i forstanderskabet uden at være på valg.
Navn | Udvalgspost | Beskæftigelse | Hjemsted |
---|---|---|---|
Niels Jensen | Gårdmand | Neder Fløjstrup | |
Anders Pedersen | Gårdmand | (ej nævnt) | |
Niels Hansen | Gårdmand | Seldrup | |
Øvli Sørensen | Gårdmand og sognefoged | Malling | |
Jacob Andersen | Sognefoged | Beder | |
Jacob Nielsen | Gårdmand | Over Fløjstrup | |
Peder Rasmussen | Gårdmand | Neder Fløjstrup | |
Peder Hansen | Sognefoged | Lilnord | |
Øvle Nielsen | Gårdmand | Starup | |
Vilhelm Paludan Müller (1807-1861) | Formand | Præst | Beder |
I 1849 blev gårdmand Mikkel Christiansen (Beder) og gårdmand og forstander Niels Jensen (Neder Fløjstrup) valgt som Valgmænd til Landstinget. De samme to blev også valgt som valgmænd "til det forestaaende Landsthingsvalg i Randers" 11. oktober 1850.
1851-18??
Valget var igen et suppleringsvalg, hvor Jacob Andersen, Jacob Nielsen, Peder Rasmussen, Peder Hansen og Øvle Nielsen trak sig efter at have siddet i seks år.
Navn | Udvalgspost | Beskæftigelse | Hjemsted |
---|---|---|---|
Niels Jensen | Gårdmand | Neder Fløjstrup | |
Anders Pedersen | Gårdmand | (ej nævnt) | |
Niels Hansen | Gårdmand | Seldrup | |
Øvli Sørensen | Gårdmand og sognefoged | Malling | |
Mikkel Christiansen | Beder fattigvæsen | Gårdmand | Beder |
Søren Nielsen | Gårdejer | Over Fløjstrup | |
Jacob Sørensen | Gårdmand | Ajstrup | |
Rasmus Nielsen | Gårdmand | Kjeldborg? | |
Anders Nielsen | Gårdmand | Pedholdt | |
Vilhelm Paludan Müller (1807-1861) | Formand | Præst | Beder |
Forstander Niels Jensen (Neder Fløjstrup) blev valgt til at deltage i Amtsrådsvalget den 15. januar 1851.
Grundet pastor Vilhelm Paludan Müllers længere varende sygdom fra december 1851 til....
Sognerådsmedlemmer
(skal udfyldes)