Lisbjerg
Forstad i Aarhus Kommune, hovedsognet Lisbjerg Sogn indeholder også Lisbjerg-Terp.
846 indbyggere i 2017, beliggende ca. 7 kilometer NNV for Aarhus C., men 22. august 2018 godkendte Aarhus Kommunes Byråd endeligt den storstilede udviklingsplan for Lisbjerg, som er kommunens og Danmarks største byudviklingsprojekter hvad bosætning angår. Samtidig blev etapeplanen for 1. etape godkendt. Lisbjerg vil fuldt udbygget komme til at huse op imod 25.000 nye indbyggere samt tusindvis af arbejdspladser.
Historie
Lisbjerg ligger på den nordlige skråning af Egådalen ved Lisbjerg Skov og er forbundet til Skejby og Aarhus af Randersvej. Lisbjerg Kirke blev oprindeligt opført i begyndelsen af 1100-tallet og er en af de ældste kirker i Danmark.
Lisbjerg var oprindeligt en forteby, hvor gårdene indrammede en stor, oval forte. I 1849 fik landevejen sit nuværende vestligere forløb tværs over den gamle forteplads, og denne blev fra omkring 1875 og frem til århundredskiftet bebygget med håndværker-, arbejder- og aftægtshuse, således at fortepladsen i dag vanskeligt kan erkendes. Derimod blev de fleste af gårdene liggende på deres gamle plads i gårdkransen, og en del af det nuværende vejnet er resterne af den gamle ringvej omkring farten. Byen er nu delt i 2 dele af den gennemgående hovedvej A 10, hvilket har en kraftig negativ indflydelse på det samlede miljø og er årsag til landsbyens placering i den laveste miljøklasse blandt kernelandsbyerne. Lisbjerg har altid været en stor by. Den havde omkring 1800 20 gårde, 4 bolsteder og 20 "huse". Det store antal gårde og bolsteder havde til følge, at 3 af gårdene fik udlagt mark ved byjordsgrænsen og derfor hurtigt flyttede ud, men bortset her fra og fra udfyldningen af fortepladsen har Lisbjerg helt op til 1970'erne udvist en forbavsende stabilitet.
I dag findes blandt andet i Lisbjerg: Vest for det oprindelige Lisbjerg, ligger AffaldsCentret i Aarhus med Lisbjerg Forbrændingen som et tydeligt vartegn i hele den nordlige del af Aarhus Kommune. Lidt nord herfor ligger én af de største autentiske japanske haver i Danmark på 10.000 m². Haven blev genåbnet for offentligheden i 2014, efter en længere lukning og skiftende ejere. Der er tilknyttet café og restaurant, samt event- og konferencecenter til haven. I den sydlige og nyplantede del af Lisbjerg Skov tæt på selve byen, ligger der en stor campingplads.
Byudviklingsplan for Lisbjerg
Aarhus Kommune oplever en stigende efterspørgsel på erhvervsejendomme, og, med en generel befolkningstilvækst på 4.-5.000 hvert år, på boliger. Aarhus Kommune udpegede i kommuneplanen i 2001 Lisbjerg som højt prioriteret byudviklingsområde og i 2012 overgik udviklingsopgaven videre til Arealudvikling Aarhus for at gøre brug af erfaringerne med nye byudviklingsværktøjer benyttet ved udviklingen af De Bynære Havnearealer.
Planen er, at Lisbjerg med tiden skal huse 20-25.000 indbyggere foruden erhverv, butikker og offentlige funktioner. Grundet den lange realiseringshorisont på mere end 60 år ønsker Aarhus Kommune som overordnet tilgang til planlægningen af Lisbjerg at tage afsæt i en værdibaseret planlægning. Fremtidens Lisbjerg skal således ikke tegnes eller planlægges efter en på forhånd stramt komponeret, fysisk struktur, men skal planlægges som improvisationer over en række fastlagte strategier, kvaliteter og værdier. Aarhus Kommune har udpeget syv delstrategier, der tilsammen skal sikre Lisbjerg som fremtidens attraktive byområde: bæredygtighed, bykvalitet og mangfoldighed, natur- og landskabskvalitet, arkitektonisk kvalitet, historisk forankring og borgerinddragelse. Lisbjerg er beliggende 7 km fra Aarhus midtby, men beboerne får nem adgang til byen via en planlagt supercykelsti til 98 mill. kr. og letbanen.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Kernelandsby i klasse 4.
Geografi og bevoksning:
Bygninger og erhverv:
Vejnet:
År | 1974 |
Indbyggertal | |
Antal bygninger | |
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | |
Særkende for landsbyen |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Udviklingsplan for Lisbjerg: https://nybylisbjerg.dk/