Boligforeningen Djursland
Boligforeningen Djursland var en boligforening, der tidligere gik under navnet Kaløvigegnens Boligforening (stiftet 1. januar 1966, som en sammenslutning af boligforeninger i Mørke, Hornslet, Rønde, Skødstrup/Løgten og Hjortshøj/Egå).
De 5 oprindelige foreninger opstod i løbet af 1940`erne med støtte fra Arbejderbo. I 1976 blev der indgået aftale med byggeselskabet Contact vedrørende administration og nybyggeri. I Aarhus Kommune har boligforeningen 2 afdelinger med i alt 33 lejemål, alle almennyttige.
Navneændringen til Boligforeningen Djursland fandt sted i 1989.
Boligforeningen havde adresse på Rosenvang 17, 8543 Hornslet.
Boligforeningen Djursland og Ebeltoft Boligselskab slog sig sammen 1. april 2012 til det nye almene boligselskab djursBo.
Boligforeningen Djursland på AarhusArkivet
![]() |
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Se også
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
- djursBo. https://djursbo.dk/om-djursbo/