Århus Akademi

Fra AarhusWiki
Version fra 6. maj 2019, 13:53 af Cjk (diskussion | bidrag) Cjk (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...)

Cand.mag. Svend Orhammer Andersen var 23, da han med en skoleembedseksamen i dansk og engelsk som baggrund i 1929 etablerede sig som skoleleder i Århus. Med titel af forstander skabte han Århus Akademi ud af intet. Foretagsomheden var stor, og mangeartede kursusaktiviteter afvikledes på forskellige adresser i byen. Realkursus oprettedes i 1932, det 2-årige studenterkursus året efter (med statsanerkendelse fra 1936). Da skolebygningen i Guldsmedgade 25 i midten af 30´erne blev ledig, flyttede ”Akademiet i Århus” ind, men allerede 1942 overtog Svend Andersen den gamle Århus Private Realskole og købte samtidig den til skoleformål ombyggede villa i Thunøgade 2 A.

Århus Akademis Skole blev herefter som almindelig forberedelsesskole til mellemskole- og realeksamen fundamentet for skolens øvrige aktiviteter, som bl.a. omfattede det efterhånden meget søgte 2-årige studenterkursus. Som rektor for real- og studenterkursus fra 1960 overdrog Svend Andersen sammen med sin hustru Inga, der var blevet leder af forberedelsesskolen, nu under det oprindelige navn helt tilbage fra 1870´erne, Fengers Skole, i 1965 kursusaktiviteterne til staten.

Som Århus Akademi, Statens Kursus til real- og studentereksamen i Århus, flyttede denne del af skoleimperiet i 1967 midlertidigt ind i et lejemål på Frydenlundskolen for i 1970 at etablere sig i de af staten til formålet nyopførte skolebygninger på Göteborg Allé. Studenterkurset ekspanderede voldsomt, og gennem nogle år undervistes der på såvel formiddags- som eftermiddags- og aftenhold.

Realkursus afvikledes hen imod 70´ernes slutning, og samtidig svigtede tilgangen af studenterkursister. Overdragelsen fra stat til amt skete pr. 1. august 1980, men allerede det foregående år var flytningen af Risskov Amtsgymnasiums 3-spors HF-afdeling til akademiet påbegyndt. HF blev snart dominerende i forhold til et mindre, men fortsat eksisterende studenterkursus. Rektor Svend Andersen forlod sit embede som rektor ved Århus Akademi i 1971.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.183016 longitude=10.195658> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.195658, 56.183016] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>

⧼validator-fatal-error⧽



⧼validator-fatal-error⧽



⧼validator-fatal-error⧽