Stampes Klædefabrik

Fra AarhusWiki
Version fra 24. aug. 2015, 10:51 af Buhl (diskussion | bidrag) Buhl (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'I 1846 fik Peter Vincent Stampe (1819-1890) tildelt bevilling som kongeligt priviligeret farver og trykker, og i et hus i Fiskergade startede han et farveri. I 1850'...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

I 1846 fik Peter Vincent Stampe (1819-1890) tildelt bevilling som kongeligt priviligeret farver og trykker, og i et hus i Fiskergade startede han et farveri. I 1850'erne påbegyndte han også tøjfremstilling, og i de følgende fire årtier udviklede virksomheden sig fra at være et farveri til at blive en stor klædefabrik ud mod Åboulevarden og Mindebrogade. I 1890 var der 60 ansatte fordelt på syv bygninger på adressen Fiskergade 89-97, og i 1901 opførtes en moderne fabriksbygning i røde mursten mod åen.

Peter Vincent (nogle gange stavet Vincentz) Stampe var kendt for at afholde sig fra lånoptagning, altid betale kontant og ikke give kredit. Som aktionær og bestyrelsesmedlem i Aarhus Spare- og Lånekasse måtte han dog i 1870'erne bidrage til dækningen af en akut kassemangel i banken. Fra 1877 til 1881 var han tillige medlem af Aarhus Byråd.

Efter Stampes død i 1890 overtog hans søn Niels Stampe fabrikken. Fabrikken ledte i alle årene forurenet spildevand direkte ud i åen. Da åen i 1930’erne blev lagt i rør og overdækket, blev fabriksbygningerne nedrevet for at gøre plads til en udvidelse af Mindebroen, og alle spor efter klædefabrikken er i dag væk.

Se også

Tekstilindustri i Aarhus

Kilder