Knud Ørbæk Holch (1869-1941)
Knud Ørbeck Holch, 1869-1941
Holchs far var borgmester i Helsingør og uddannet jurist. Sønnen tog samme vej som faderen. Han blev uddannet jurist. Herefter fik han et job som amtsfuldmægtig i Nykøbing F. og senere som assistent i Ministeriet for offentlige Arbejder.
Borgmester i Esbjerg
Holch blev borgmester i Esbjerg i 1907 eller 1908. Han var kongeligt udpeget borgmester til 1919. I 1919 blev han den første folkevalgte borgmester for De Konservative. Han sad som folkevalgt borgmester indtil 1921.
Borgmester i Aarhus
Holch var kongeligt udpeget borgmester i Aarhus i 1926. Byen havde fra 1919 til 1939 både en kongeligt udpeget borgmester og en folkevalgt. Den kongeligt udpegede borgmester havde myndighed over det juridiske og administrative.
Holch job blev beskrevet i hans nekrolog til at være meget stilfærdigt og han brugte meget af sin tid på velgørenhed. En af hans arbejdsopgaver var blandt andet vielser og skilsmisser.
Holch boede i Mejlgade 6 som var borgmesterbolig på dette tidspunkt. I dag er huset en del af Aarhus Katedralskole.
Holch blev både Aarhus og landets sidste kongeligt udpegede borgmester. Æren sluttede da han stoppede i 1939.
Holch døde i Gentofte i 1941. Han flyttede til Gentofte da han stoppede som borgmester i 1939.
Privatliv
Holch og hans hustru fik seks børn. Tre piger og tre drenge. Alle sønnerne tog, ligesom faderen og bedstefaderen, uddannelse som jurist.
Henvisninger
- Erhvervsarkivets personalhistoriske udklip.
- Sejrs Sedler