Vestergade 5

Fra AarhusWiki
Vestergade 5
Vestergade5 90.jpg
Facaden på ejendommen Vestergade 5, 1996. Foto: Anita Strømberg Kimborg, AarhusArkivet.

Indlæser kort...
Vestergade 5

Detaljeret information
Adresse
Adresse Vestergade 5 Matrikel nr. 396 D, Aarhus Bygrunde
Bygning
Type Etageejendom Opført 1857
Bevaringsværdi
SAVE værdi: 4[1]
(skala fra 1-9)

Vestergade 5 er en adresse på Vestergade, hvorpå der står en iøjnefaldende etagebygning, der er blandt byens fornemste eksempler på 1850'ernes senklassicistiske arkitektur.

Bygningen blev omkring 1850 erhvervet af strømpefabrikanten Fr. Werner, som straks igangsatte en længerevarende ombygningsproces. Husets mest gennemgribende forandring var i 1857. Ifølge Bygningskommissionen bestod byggeprojektet i "en ombygning af den femten fag lange eksisterende forbygning i bindingsværk".

Brandtaksationsprotokollen for 1857 viser, at konsekvensen blev en total nybygning i tre etager, måske byens anseligste hus fra 1850'ernes sen-klassicistiske arkitektur[2]. En tre etager høj sidebygning opførtes samtidig inde i gården. Ateliervinduer opførtes i 1861. De øvrige bygninger inde i gården blev ændret til omtrent det nuværende udseende i årene 1863, 1866 og 1878. Endelig blev der i 1881-83 indrettet lejligheder i husene inde i gården.

I 1894 flyttede bandagisten Wilhelm August Kaiser ind med sin virksomhed, hvor der også blev fremstillet kirurgiske instrumenter. Han fejrede i 1944 50-års jubilæum på adressen. Som nabo på samme adresse havde han i mange år Axel Nielsens blomsterhandel. I 1930'erne drev fru C. Poulsen pensionat på adressen.

Som barn og ung boede den danske sprogforsker Karl Adolf Verner (1846-1896) her med sin familie. På bygningen er der en mindeplade for det.

Vestergade 5 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Vestergade 5

Litteratur og kilder

  • Den indre by Århus, 1984
  • John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 215
  • Viggo J.v. Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-topografisk beskrivelse med biografier, 1920

Henvisninger