4.199
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
Linje 31: | Linje 31: | ||
}} | }} | ||
[[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg|350px|thumb|right|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).<br> Foto: E. Monsrud, Den Gamle By.]] | [[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg|350px|thumb|right|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).<br> Foto: E. Monsrud, Den Gamle By.]] | ||
'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en | '''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en femetagers rødstensbygning fra 1936. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne|FDB Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]] og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet. | ||
=== Tidligere bebyggelse === | === Tidligere bebyggelse === | ||
I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og | I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)|Jens Lassen]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)|Hans Olesen Huding]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og seks fag sidehus (langs [[Møllegyde]] – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død giftede enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)|Nicolai Smeltz]]. | ||
Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)]]. I 1839 frasolgte Lerche de | Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)|Christen Christensen Lerche]]. I 1839 frasolgte Lerche de seks nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var seks fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)|Hans Christian Meyer]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25-års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 Bagergården til bagermester [[Christen Paulsen Kortsen (1834-1879)|Christen Paulsen Kortsen]] fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet, indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager [[Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938)|Jens Ludvig Edslev Laursen]]. Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet. | ||
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger | Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger købte i 1934 Bagergården med henblik på nedrivning og opførelse af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495a, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde. | ||
=== Nedbrydning af Bagergården === | === Nedbrydning af Bagergården === | ||
I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes herunder den flere hundrede år gamle | I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes, herunder den flere hundrede år gamle Bagergården. Bindingsværket og træværket samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til købstadsmuseet [[Den Gamle By]] i Aarhus. Den Gamle By stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til Den Gamle By var inkluderet i entreprisen. | ||
Alle øvrige materialer fra grunden | Alle øvrige materialer fra grunden - undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården - forblev entreprenørens ejendom, men skulle fjernes fra byggepladsen. | ||
men skulle fjernes fra byggepladsen. | |||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == |