Vesterport 1

Fra AarhusWiki
Vesterport 1
2019 82 24 2 0074 00151534 sdfi skraafotos Vestergade Vesterport.jpg
Vesterport 1 set fra luften. 2019.
Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Indlæser kort...
Vesterport 1

Detaljeret information
Adresse
Adresse Vesterport 1 Historisk adresse Vestergade 53 Historisk husnummer 644C Sogn Vor Frue Sogn Matrikel nr. 495a Tidl. matr. nr. 491
Bygning
Type Etageejendom Opført 1935-36 Ombygget 2015 Arkitekt F.D.Bs Arkitektkontor Bygherre Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (F.D.B.)
Bevaringsværdi
SAVE værdi: 5[1]
(skala fra 1-9)
Kulturmiljø
Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).
Foto: E. Monsrud, Den Gamle By.

Vesterport 1 er en adresse på Vesterport, hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1936. Bygningen blev opført som lagerbygning for F.D.B. Aarhus. Den store murstensbygning har primært front mod Vestergade, og har derfor også en tilknytning til adressen Vestergade 72, hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet.

Tidligere bebyggelse

I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand Jens Lassen (1624-1690). Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager Hans Olesen Huding (1693-1765), byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og 6 fag sidehus (langs Møllegyde – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død gifter enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ Nicolai Smeltz (1733-1799).

Bagergården blev i 1804 overtaget af bager Christen Christensen Lerche (1750-1846). I 1839 frasolgte Lerche de 6 nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var 6 fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager Hans Christian Meyer (1816-1877). Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25 års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 Bagergården til bagermester Christen Paulsen Kortsen (1834-1879) fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938). Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet.

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (herefter FDB) købte i 1934 Bagergården med henblik på nedrivning og opførsel af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495a, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde.

Nedbrydning af Bagergården

I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes herunder den flere hundrede år gamle "Bagergården". Bindingsværket og træværket, samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til den "Den Gamle By" i Aarhus. Den Gamle By stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til "Den Gamle By" var inkluderet i entreprisen.

Alle øvrige materialer fra grunden, undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården, forblev entreprenørens ejendom, men skulle fjernes fra byggepladsen.

Vesterport 1 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Vesterport 1

Litteratur og kilder

Henvisninger