4.043
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Gadeskilt-Niels W Gades Vej.jpg|200px|thumbnail]] | [[Fil:Gadeskilt-Niels W Gades Vej.jpg|200px|thumbnail]] | ||
[[Fil:Niels-W-Gadesvej-1910.jpg|250px|thumbnail|De første villaer på Niels W. Gades Vej | [[Fil:Niels-W-Gadesvej-1910.jpg|250px|thumbnail|De første villaer på Niels W. Gades Vej, ca. 1910. Set mod Carl Nielsens Vej]] | ||
'''Niels W. Gades Vej''' ligger i [[Marselisborg]]. | '''Niels W. Gades Vej''' ligger i [[Marselisborg]]. | ||
Linje 6: | Linje 6: | ||
Navnegruppe af danske komponister i det nordlige komponistkvarter ved [[Strandvejen]]. Andre veje i denne gruppe er f.eks. [[Kuhlausvej]], [[J.P.E. Hartmanns Vej]] og [[P. Heises Vej]]. | Navnegruppe af danske komponister i det nordlige komponistkvarter ved [[Strandvejen]]. Andre veje i denne gruppe er f.eks. [[Kuhlausvej]], [[J.P.E. Hartmanns Vej]] og [[P. Heises Vej]]. | ||
Oprindelig navngivet Villavejen i 1901. Navnet blev ændret i 1909 og opkaldt efter den danske komponist Niels Wilhelm Gade (1817-1890). Det var planen, at vejnavnet skulle ende på Allé, men efter forslag fra beboerne blev | Oprindelig navngivet Villavejen i 1901. Navnet blev ændret i 1909 og opkaldt efter den danske komponist Niels Wilhelm Gade (1817-1890). Det var planen, at vejnavnet skulle ende på Allé, men efter forslag fra beboerne blev endelsen Vej. | ||
Niels W. Gade var født i København som søn af en klaver- og guitarbygger. I begyndelsen af 1840’erne kom han til Leipzig, hvor han fik uropført sin symfoni nr. 1 (hvori melodien til Ingemanns digt Paa Sjølunds fagre Sletter, som Gade tidligere havde skrevet, indgår). Ved udbruddet af den dansk-tyske krig i 1848 måtte Gade rejse hjem. Han færdiggjorde i 1854 musikken til balletten Et Folkesagn. Heri forekommer Brudevalsen, som er blevet et fast indslag i ethvert dansk bryllup. I 1867 var han sammen med sin svigerfar, komponisten Hartmann, medstifter af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Gennem ledelse af Musikforeningens koncerter fik han en overordentlig stor indflydelse på dansk musiklivs udvikling. I mange år var han organist ved Holmens Kirke i København. | |||
Niels W. Gades Vej er 400 meter lang. Ved udstykningen af grundene omkring 1909 kostede de mellem 2 og 3 kroner pr. kvadratalen (ca. 5 kr. til 7,50 kr. pr. kvadratmeter). | |||
Hvor Niels W.Gades Vej udmunder i Carl Nielsens Vej ligger nu [[Stefanshjemmet]]. Her lå tidligere skovridergården [[Louisenhøj]], der blandt andet var enkesæde for en gehejmekonferensrådinde Güldencrone. | Kvarteret hører til blandt de mest fashionable i byen, hvor villaerne på gadens østlige side har direkte udsigt over [[Aarhus Bugt]]. I vejviserne kan man se, at vejens 19 villaer gennem årene har været beboet af blandt andre civilingeniører, konsuler, maskinfabrikanter, bankdirektører, guldsmede, direktører, afdelingslæger og enkefruer. | ||
Hvor Niels W. Gades Vej udmunder i Carl Nielsens Vej, ligger nu [[Stefanshjemmet]]. Her lå tidligere skovridergården [[Louisenhøj]], der blandt andet var enkesæde for en gehejmekonferensrådinde Güldencrone. | |||
===Adresse på Niels W. Gades Vej=== | ===Adresse på Niels W. Gades Vej=== |