95
redigeringer
Strandjægerne i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.165533393491295, 10.219359606745707~Aarhus Strandjagtforening; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.165533393491295, 10.219359606745707 |align=right }}</div> 350px|thumb|right|Strandjægere ved Aarhus Lystbådehavn, Fotograf: Børge Andre Venge, 1961-05-28 En '''Strandjæger''' er en jæger, der praktiserer jagt fra stranden eller fra en båd, ofte i en pram eller en jolle, i kystnære områder....") |
No edit summary |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Gennem tiden er strandjægerne blevet budt på en del udfordringer, både med forskellige kontroverser med jagtloven eller kæntringer og forlis. | Gennem tiden er strandjægerne blevet budt på en del udfordringer, både med forskellige kontroverser med jagtloven eller kæntringer og forlis. | ||
Allerede tilbage i 1907 blev der dokumenteret i [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] om hvor farlig og udfordrende strandjagt kunne være. Strandjægere opererede ofte alene, ofte om natten, og havde kun stjernerne til at navigere efter. Hvis de kom | Allerede tilbage i 1907 blev der dokumenteret i [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] om hvor farlig og udfordrende strandjagt kunne være. Strandjægere opererede ofte alene, ofte om natten, og havde kun stjernerne til at navigere efter. Hvis de kom aftenen inden jagten begyndte, kunne de tage en lur på bunden af deres lille båd. Vækkeur behøvede de ikke, eftersom kulden nok skulle vække dem. | ||
Prammene, der anvendes af | Prammene, der anvendes af strandjægerne, er små, lette og fladbundede både, der kan flyde på meget lavt vand, hvilket gør båden vanskelig at kontrollere i dybt vand eller i dårligt vejr. Det kræver således megen forsigtighed at styre sådan en båd, eftersom strandjægerne ofte lå på maven med deres gevær i en ubehagelig stilling for at sigte mod byttet. | ||
Gennem årerne har strandjægerne også oplevet ændringer i jagtlovgivningen, som har påvirket | Gennem årerne har strandjægerne også oplevet ændringer i jagtlovgivningen, som har påvirket deres praksis. I 1928 førte vildfredningsforanstaltninger til en betydelig indkomstnedgang for strandjægere, hvor det blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende, at det "Foraarsager en skaanselsløst og uberettiget forringet Indtægt for den menige Jæger; paa visse Kyststrækninger faar denne Indtægtsforringelse Karakter af Ruin.". | ||
I 1940 blev Dansk Strandjægerforening grundlagt for at fremme strandjagtens interesser, og i 1942 blev der overvejet at lade staten kontrollere jagten ved landets kyster, hvilket strandjægerne var stærkt imod. Heldigvis for strandjægerne blev dette ikke aktuelt, fordi der var ingen, der ønskede ændringer i jagtloven, da den daværende lov blev kaldt "Danmarks bedste Jagtlov". | I 1940 blev Dansk Strandjægerforening grundlagt for at fremme strandjagtens interesser, og i 1942 blev der overvejet at lade staten kontrollere jagten ved landets kyster, hvilket strandjægerne var stærkt imod. Heldigvis for strandjægerne blev dette ikke aktuelt, fordi der var ingen, der ønskede ændringer i jagtloven, da den daværende lov blev kaldt "Danmarks bedste Jagtlov". | ||
Der kom dog krav om revision af jagtloven i 1950, for at opnå mere retfærdighed for småjægere, oprettelsen af flere reservater og et styrket nordisk samarbejde mellem jægerne. Ligeledes var prisen på patroner steget, hvilket påvirkede måden strandjægerne jagede på. | |||
I 1970 førte ny dansk jagtlov til ændringer i reglerne for jagt på vand, hvilket skabte en del komplikationer. Jagt på vand måtte ikke gøres fra fast stade, såsom skydetønder eller skydekasser på havbunden. En del jægere skulle således ændre deres fartøjer, hvis de ville jage til havs. | I 1970 førte ny dansk jagtlov til ændringer i reglerne for jagt på vand, hvilket skabte en del komplikationer. Jagt på vand måtte ikke gøres fra fast stade, såsom skydetønder eller skydekasser på havbunden. En del jægere skulle således ændre deres fartøjer, hvis de ville jage til havs. | ||