Ryesgade

Ryesgade set mod Aarhus Hovedbanegård 1913.

Ryesgade forbinder Søndergade med Banegårdspladsen. Den er i dag travl forretningsgade og en del af Strøget. Efter større omlægninger blev gaden den 1. maj 1974 indviet som "halv" gågade med plads for ensrettet færdsel og gående.

Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. Ledede med dygtighed tilbagetrækningen op gennem Jylland og udskibningen fra Helgenæs. Under tilbagetrækningen fandt der den 31. maj 1849 en træfning sted mellem danske og preussiske dragoner i terrænet lige nordvest for Århus. Olaf Rye faldt under et senere udfald fra Fredericia.

Oprindeligt var der kun privat gangsti fra Søndergade til banegården, der førte gennem gartner F.J.C. Jensens haver. Terrænet havde gartner Jensen lejet af kommunen. Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på kirkegården (nu Rådhusparken). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade "kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer." ¹⁾

Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ned mod banegården. Ved opførelsen af nuværende banegård i 1926-1929 blev niveauet på Banegårdspladsen hævet med en etage ved omfattende jordreguleringer. Derfor stiger gaden i dag op mod banegården når man kommer fra den nordlige ende.

Gamle forretninger

Gennem årene har Ryesgade blandt andet lagt adresse til: Bothillas smørrebørdsforretning i nr. 24, Aarhus Amtstidendes redaktion i nr. 20, Jørgensens Rejsebureaus Århus-kontor i nr. 20, Varehuset SBV i nr. 18, Afholdsrestaurant og konditori Manzana i nr. 18, James Thomsons Parkhotel i nr. 27. Endvidere Jernbanepotheket på hjørnet af Ryesgade og Fredensgade i en nu nedrevet bygning, Centralhotellet på hjørnet ved Banegårdspladsen, Ritzaus Bureaus Århus-kontor (oprettet 1895), Tante Lauras Legetøjsforretning og Axel Kaufmanns konfektionsforretning i nr. 32 (startede 1908). Endelig kan Katolsk Vor Frue Kirke nævnes som en stadig markant bygning i gaden.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
• Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999
• ¹⁾ Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, bind I. 1960
• Viggo v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. 1921
• Vagn Dybdahl (red.): Århus dengang og nu, bind II. 1972
• Ib Gejl (red.): Århus-Årbog 1975
• Læs mere om Olaf Rye på Wikipedia