Mathilde Fibigers Have: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Fra bygningen af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] i 1857 og frem til 1987 hed den smalle passage Rådhusstræde. I 1986 blev strædet mellem [[Kvindemuseet]] og Nationalbankens daværende filial i Århus, idag [[Bispegade 2|Nykredit]], omdøbt til Mathilde Fibigers Stræde kvindesagsforkæmperen [[Mathilde Lucie Fibiger|Mathilde Fibiger]] (1839-1872), efter initiativ fra Dansk Kvindesamfund og Århus Byråd. Området blev renoveret i 1994-95 med etablering af haveanlæg, og denne gang omdøbt til Mathilde Fibigers Have.  
'''Mathilde Fibigers Have''' er en have, der ligger i [[Latinerkvarteret]]. Haven ligger mellem [[Domkirkepladsen]] og [[Rosensgade]].


==Litteratur og kilde==
Fra bygningen af byens tredje rådhus i 1857 og frem til 1986 blev den smalle
*Første version af artiklen er skrevet af Lene mørk og overført fra Århus Leksikon
passage vest for rådhuset benævnt Rådhusstræde. I 1986 blev strædet
mellem det nyetablerede Kvindemuseum og Nationalbanken omdøbt til Mathilde
Fibigers Stræde efter initiativ fra Dansk Kvindesamfund og [[Aarhus Byråd]]. Området blev omlagt i 1994-1995 med etablering af haveanlæg og
efterfølgende omdøbt til Mathilde Fibigers Have.
[[Mathilde Lucie Fibiger|Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872)]], der var født i København, blev mest
kendt for sin brevroman ''Clara Raphael. 12 breve (1851)''. Bogen vakte en del
opsigt, da den beskæftigede sig med kvindernes frigørelse. Hun opgav
imidlertid forfatterskabet og levede af at være privatlærerinde og af malerarbejde
på Den kongelige Porcelænsfabrik. I 1863 blev hun den første kvindelige
telegrafistelev ved Den danske Statstelegraf. Efter endt uddannelse
blev hun som tjenestemand forflyttet til Aarhus i 1870. Mathilde Fibiger blev
et af de første medlemmer af Dansk Kvindesamfund, da foreningen blev stiftet
i 1871. Hun døde i 1872 og blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] (nuværende
Rådhusparken), hvor hendes gravsten stadig findes.
 
== Mathilde Fibigers Have på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mathilde+Fibigers+Have Mathilde Fibigers Have]}}
 
==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018


[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Versionen fra 29. nov. 2021, 14:43

Mathilde Fibigers Have er en have, der ligger i Latinerkvarteret. Haven ligger mellem Domkirkepladsen og Rosensgade.

Fra bygningen af byens tredje rådhus i 1857 og frem til 1986 blev den smalle passage vest for rådhuset benævnt Rådhusstræde. I 1986 blev strædet mellem det nyetablerede Kvindemuseum og Nationalbanken omdøbt til Mathilde Fibigers Stræde efter initiativ fra Dansk Kvindesamfund og Aarhus Byråd. Området blev omlagt i 1994-1995 med etablering af haveanlæg og efterfølgende omdøbt til Mathilde Fibigers Have. Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872), der var født i København, blev mest kendt for sin brevroman Clara Raphael. 12 breve (1851). Bogen vakte en del opsigt, da den beskæftigede sig med kvindernes frigørelse. Hun opgav imidlertid forfatterskabet og levede af at være privatlærerinde og af malerarbejde på Den kongelige Porcelænsfabrik. I 1863 blev hun den første kvindelige telegrafistelev ved Den danske Statstelegraf. Efter endt uddannelse blev hun som tjenestemand forflyttet til Aarhus i 1870. Mathilde Fibiger blev et af de første medlemmer af Dansk Kvindesamfund, da foreningen blev stiftet i 1871. Hun døde i 1872 og blev begravet på Søndre Kirkegård (nuværende Rådhusparken), hvor hendes gravsten stadig findes.

Mathilde Fibigers Have på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Mathilde Fibigers Have

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018