4.790
redigeringer
Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier: Forskelle mellem versioner
Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier (vis kildekode)
Versionen fra 17. aug. 2021, 13:42
, 17. august 2021→Bygningshistorisk kategori
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
Før industrialiseringen lå bolig og arbejdsplads for det meste på samme matrikel, men i takt med, at massefremstillingen skabte nye krav til produktion, blev private hjem i højere grad separeret fra håndværks-og fabriksarbejdet. De små industrier rykkede ud af bymidten, og der opstod større fabrikker og industriområder. | Før industrialiseringen lå bolig og arbejdsplads for det meste på samme matrikel, men i takt med, at massefremstillingen skabte nye krav til produktion, blev private hjem i højere grad separeret fra håndværks-og fabriksarbejdet. De små industrier rykkede ud af bymidten, og der opstod større fabrikker og industriområder. | ||
|- | |- | ||
| Butikker|| De første detailforretninger kom frem i slutningen af 1700-tallet og steg for alvor i antal i løbet af 1800-tallet. De fandtes i begyndelsen side om side med købmandsgårdenes blandede kramboder, som tidligere havde domineret bybilledet. Derudover blev der solgt varer på de ugentlige torvedage, der oprindeligt blev holdt på Lille Torv og Immervad, men senere flyttede til Store Torv og Sankt Clemens Torv. Fra 1830’erne kom flere detail-og specialforretninger til, hvilket betød at kramboderne forsvandt. Omkring 1870 kom der en stigende efterspørgsel på eksportvarer i form af blandt andet korn, smør og kvæg. Derudover tog forbruget af importerede råvarer og maskiner i industrien og landbruget til. Mange af byens købmænd kunne få større fortjeneste på engroshandel og opgav dermed detailhandel. Det | | Butikker|| De første detailforretninger kom frem i slutningen af 1700-tallet og steg for alvor i antal i løbet af 1800-tallet. De fandtes i begyndelsen side om side med købmandsgårdenes blandede kramboder, som tidligere havde domineret bybilledet. Derudover blev der solgt varer på de ugentlige torvedage, der oprindeligt blev holdt på Lille Torv og Immervad, men senere flyttede til Store Torv og Sankt Clemens Torv. Fra 1830’erne kom flere detail-og specialforretninger til, hvilket betød at kramboderne forsvandt. Omkring 1870 kom der en stigende efterspørgsel på eksportvarer i form af blandt andet korn, smør og kvæg. Derudover tog forbruget af importerede råvarer og maskiner i industrien og landbruget til. Mange af byens købmænd kunne få større fortjeneste på engroshandel og opgav dermed detailhandel. Det gav plads til, at de resterende købmænd i endnu højere grad kunne specialisere deres detailforretninger, blandt andet i handlen med levnedsmidler og i manufakturvarer, og ved århundredeskiftet var detailbutikkerne i stor vækst. | ||
|- | |- | ||
| Bystyret og retten|| Der fandtes ikke mange offentlige, administrative bygninger og anlæg frem til 1600-tallet. Rådhuset var en af de vigtigste bygninger, som siden middelalderen lå lige foran den vestlige indgang af Domkirken. Her hørte byrådet, rådstueretten og byens administration til. | | Bystyret og retten|| Der fandtes ikke mange offentlige, administrative bygninger og anlæg frem til 1600-tallet. Rådhuset var en af de vigtigste bygninger, som siden middelalderen lå lige foran den vestlige indgang af Domkirken. Her hørte byrådet, rådstueretten og byens administration til. | ||