248
redigeringer
Eligerede borgere i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Jja (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jja (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med amtsstifttmanden, og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten, på den måde at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde amtsstifttmandens opbakning. | Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med amtsstifttmanden, og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten, på den måde at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde amtsstifttmandens opbakning. | ||
Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst | Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst én håndværker iblandt de eligerede. | ||
De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation|byrådets moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling. | De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde, som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation|byrådets moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling. | ||
I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere. | I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere. | ||