Brendstrup

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Tilst Sogn.

Historie

Den gamle bygade var tenformet og adskilligt bredere end Revelhøjvej. Samtlige gårde - i begyndelsen af 1800-tallet 7 - lå ved gaden, 4 ved nordsiden, 2 ved sydsiden og 1 ved østenden (nuværende Nedergård). Hele udformningen berettiger til at betegne gaden som forteplads. Til de 7 gårde kom et par "huse". Allere­de på det tidspunkt var der betydelig forskel mellem gårdenes størrelse. Ulig­heden uddybedes i løbet af århundredet ved køb og salg, og i begyndelsen af 1900-tallet var jorden fordelt mellem de store proprietærgårde Brendstrupgård (stuehuset opført 1870), Nedergård og Marienlyst (udflyttet), 1 stærkt reduceret mindre gård og 4 beskedne husmandsssteder. 1911 udstykkedes fra Marienlyst en halv snes små statshusmandsejendomme langs Revelhøjvej og Marienlystvej. De udviklede sig som flere andre lignende udstykninger efterhånden til et vigtigt gartneriområde. Det falder imidlertid uden for bygrænsen; i øvrigt råder endnu strukturen fra begyndelsen af århundredet.

Udover Marienlyst, der flyttede ud kort før midten af 1800-tallet, forblev ejendommene liggende på den gamle plads eller forsvandt på grund af nedlæggelse. Udparcellering - bortset fra Marienlyst - med henblik på skabelse af nye ejendomme spillede en yderst ringe rolle. De forladte tomter blev ikke som ellers overtaget af håndværkere, arbejdere og aftægtsfolk. De huse, der opførtes, blev bygget på storgårdenes egen jord, og hvor det var disse mest rationelt.

4 småejendomme og 4 landarbejderhuse, der tidligere var en del af Brendstrupgård, er siden blevet selvstændige enheder og delvis uden tilknytning til gården.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 2.

Geografi og bevoksning:

Den ligger i let bølget moræneland ved enden af en svagt markeret nord-sydorienteret dal med fald nordover. Flere steder i by­en ser man over dalen mod det høje land ved Lisbjerg. Internt i landsbyen mærkes den især længst mod øst, hvor den øverste del' af dalbunden krydser Bækhusvej.

Bygninger og erhverv:

7 landbrug, som er det eneste erhverv i landsbyen.

Vejnet:

Byens hovedakse er de øst-vestgående 200 m af Revelhøjvej. Det er den gamle bygade. Hertil slutter sig udløbere i øst langs Bækhusvej og i vest langs fortsættelsen af Revelhøjvej. Alle gårdene ligger omkring indmundingen i Bæk­ husvej, mens husene er koncentreret vest og nordøst herfor. Bebyggelsen i ker­ nen er sluttet og sammenhængende, i yderkanterne trænger det åbne land stedvis ind.

Landsbyen er præget af trælinjer, der virker fremmende på miljøet.

År	1974
Indbyggertal	30
Antal bygninger	30 bygninger fordelt på 9 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	4
Særkende for landsbyen	Få andre landsbyer i kommunen har en lignende yppig bevoksning, og såvel vej­forløb som topografi, vægter positivt i miljøbalancen. I negativ retning trækker generne ved den gennemgående trafik på Bækhusvej. Brendstrup er et illu­strativt eksempel på, hvorledes en landsby er blevet udformet i 1800- og 1900- tallene under indflydelse af 2-3 helt dominerende gårde. Af kommunens øvrige landsbyer har kun Lyngby haft en beslægtet udvikling.

Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Litteratur og kilder:

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.