Geding

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Tilst Sogn.

Historie

De første vidnesbyrd i 1500-tallet

De første skriftlige vidnesbyrd om beboere i Geding har vi i 1500-tallet. En fortegnelse (regnskaber for Skanderborg len) fra 1573 over landsbyens gårde viser 5 gårde, som oprindeligt kan have været en stor gård, og sandsynligvis er landsbyen Geding grundlagt omkring Kristi fødsel. Gården er så senere blevet delt i forbindelse med arv. Den ene gård understøtter også teorien om, at Geding er et slægtsnavn i flertal, dannet til personnavnet "Ged", så måske der var tale om gedeavl?

Sognet

Geding hørte oprindeligt til Fårup Sogn i Sabro Herred. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen her har udgjort både sogne- og herredsgrænse. Geding Sø har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til Hasle Herred og dermed kommet til at hører under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.

Selvejerbønderne

I 1666 blev der udstødt et kongeligt skøde på de fem gårde i Geding, vel at mærke, uden at det fremgik, at det var selvejere. Skøderne blev i 1675 solgt til godsejeren Hans von Lossow på Ristrup (få km fra Geding, ved Sabro) og han blev opsøgt af bønderne, der klagede over, at de skulle udføre arbejde svarende til fæstebønderne. Bønderne havde fattet mod efter Danske Lov (1683) lovbestemte, at en selvejerbonde kun skulle yde en fjerdedel hoveri i forhold til en fæstebonde. Godsejeren afviste klagen, som derfor gik videre til herredsfogeden og til landstinget i Viborg, begge steder med samme nedslående resultat. Tre af selvejerbønderne ankede i midlertidig landstingsdommen til Højesteret, hvor de fik medhold. Godsejeren, Hans von Lossow, fik lov til at betale de 30 rigsdaler, klagerne havde brugt på sagen.

Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 1.

Geografi og bevoksning:

Byen ligger højt på tværs af kammen på et i sydvestlig­ nordøstlig retning orienteret markant bakkedrag i det kuperede landskab i randzonen bag den østjyske israndslinie. Mod sydøst begrænses ryggen af det dybe dalstrøg med Geding Sø mellem Mundelstrup og Geding Mose. Denne topografi betinger betydelige miljøpositive niveauforskelle inde i byen og bemærkelsesværdige udsigter fra og mod den.

Bygninger og erhverv:

Bygningerne består af 7 gårde, 28 beboelseshuse med udhuse, 1 bygning anvendt som kro og 1 bygning anvendt som forsamlingshus. Indtrykket af den traditionelle bygningsmæssige tveklang i de gamle landsbyer - på den ene side gårdene og på den anden "husene" - er stærkere her end i nogen anden landsby i kommunen. Det hænger sammen med, at gårde og huse fra gammel tid har ligget hver for sig, og at ændringerne i bebyggelsesmønsteret har været beskedne; kun 3 af de oprindelige 9 gårde i byen er forsvundet.

Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 nedlagt mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig.

Alle 9 bevaringsværdige bygninger er i bindingsværk og spredt ud over byen, men hertil kommer en række uprætentiøse bygninger, der i kraft af positiv helhedsvirking er af afgørende betydning for det samlede bybillede. Det drejer sig især om småhuse­ne i den sydøstlige del af byen.

Vejnet:

Geding Byvej og Geding Søvej har en funktion for gennemgående trafik, men er ikke ret meget trafikeret. Belægningen på disse veje er asfalt, mens de øvrige (interne) veje er grusveje. Vejnettet som helhed kan beskrives som grenet, slynget. Fortove findes ikke.

Geding Søvej har fået sit navn på grund af det nærmeste vandområde, som er i Mundelstrup Stby.

År	1974
Indbyggertal	80
Antal bygninger	61
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	9
Særkende for landsbyen	Geding er for så vidt angår fysisk miljø en af de bedste byer i kommunen. Det skyldes heldigt samspil mellem adskillige faktorer, der hver for sig uden at ligge helt i top har betydelig miljøværdi. Det gælder navnlig terrænplacering, vejnetform, opdeling og bygningsbestand. I negativ retning trækker i nogen grad en ret betydelig gennemgående trafik ad Geding Byvej. Eventuelle udvidelser og udretninger af byens veje vil dog være af langt alvorligere virkning; ændringer i fysiognomiet bør i det hele taget foretages med største nænsomhed.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

August F. Schmidt: Bidrag til Tilst Sogns historie (Historisk Samfund for Århus Stift, 1949 s. 31-46)