Rudolph Theodor Bartels (1829-1901): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 7: Linje 7:


   
   
===Bartels militære karriere===  
=== Bartels militære karriere ===  
Bartels blev landskendt som 14 år, han havde egentlig "bare" gået i sin fars fodspor. Han gennemførte sin officerseksamen i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Bartels var en stærk deltager under [[Besættelsen af Aarhus i 1849|treårskrigen]], først med 7. bataljon hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, samt at han den 13. april 1849 var med i slaget ved Dybbøl og året efter, den 25. juli 1850 ved Isted Hede, hvor han var en af de 37.500 soldater, der kæmpede mod de 27.000 Slesvig-Holstenere. Han blev i denne kamp ramt i benet. Kort tid forinden var han blevet udnævnt til premierløjtnant. Efter hans sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon, nu som kompagnikommandør. I 1857 blev han skoleofficer og fire år derefter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse.  
Bartels blev landskendt som 14 år, han havde egentlig "bare" gået i sin fars fodspor. Han gennemførte sin officerseksamen i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Bartels var en stærk deltager under [[Besættelsen af Aarhus i 1849|treårskrigen]], først med 7. bataljon hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, samt at han den 13. april 1849 var med i slaget ved Dybbøl og året efter, den 25. juli 1850 ved Isted Hede, hvor han var en af de 37.500 soldater, der kæmpede mod de 27.000 Slesvig-Holstenere. Han blev i denne kamp ramt i benet. Kort tid forinden var han blevet udnævnt til premierløjtnant. Efter hans sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon, nu som kompagnikommandør. I 1857 blev han skoleofficer og fire år derefter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse.  


Linje 14: Linje 14:


===Medlem af eller repræsenteret i...===
===Medlem af eller repræsenteret i...===
*Medlem af [[Brolægningsudvalget]] 1874-77
*Medlem af [[Stadsingeniørens Kontor|Brolægningsudvalget]] 1874-77
*Udvalget for [[vejvæsenet]] 1874-77
*Udvalget for [[Stadsingeniørens Kontor|Vejvæsenet]] 1874-77
*Udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1877
*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|Vandværket]] 1877


===Andre interesser===
===Andre interesser===

Versionen fra 23. okt. 2018, 14:16

Rudolph Theodor Bartels

Kaptajn, oberst Rudolph Theodor Bartels medlem af Aarhus Byråd 21. december 1874 - 20. december 1877

Født 9. marts 1829 i København og død 26. maj 1901 i København. Søn af Kaptajn og oberst Carl Friedrich Bartels. Gift med Gorgiana Mac Cormick, født 2. august 1837 - død 21. februar 1903.


Bartels militære karriere

Bartels blev landskendt som 14 år, han havde egentlig "bare" gået i sin fars fodspor. Han gennemførte sin officerseksamen i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Bartels var en stærk deltager under treårskrigen, først med 7. bataljon hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, samt at han den 13. april 1849 var med i slaget ved Dybbøl og året efter, den 25. juli 1850 ved Isted Hede, hvor han var en af de 37.500 soldater, der kæmpede mod de 27.000 Slesvig-Holstenere. Han blev i denne kamp ramt i benet. Kort tid forinden var han blevet udnævnt til premierløjtnant. Efter hans sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon, nu som kompagnikommandør. I 1857 blev han skoleofficer og fire år derefter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse.

Bartels under krigen i 1864

I 1864 var han med i krigen denne gang som kompagnichef. Danmark tabte her stort og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men Bartels blev udmærket for sin indsats i krigen for at have forsvaret den befæstede lejr ved Fredericia, samtidig steg han til kaptajn af 1. klasse. Fra 1867 blev han forflyttet til Aarhus og i 1877 var han chef for 28. bataljon i Aarhus, men det varede kun kort, idet han igen blev forflyttet til Aalborg samme år. Her blev han chef for 10. regiment og i 1888 blev han chef for livgarden.

Medlem af eller repræsenteret i...

Andre interesser

Bartels interesserede sig tillige meget for russiske militærforhold, og i Militært Tidsskrift skrev han i 1873 og 1874 om de russiske erobringer i Centralasien og om det russiske togt til Kina i 1873. I 1894 tog han sin afsked. Sit otium benyttede han til at skrive en erindringsbog om Treårskrigen, "Gamle minder fra 1848-50" (1900).

Kilder