11.873
redigeringer
Aarhus Hovedbanegård: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:1862 banegaard.jpg|300px|thumb|right|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]] | [[Fil:1862 banegaard.jpg|300px|thumb|right|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]] | ||
== | == Banegården - en katalysator for Aarhus' udvikling == | ||
Den 3. september 1862, blev Aarhus Banegård indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. | Den 3. september 1862, blev Aarhus Banegård indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Ålborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark. | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Også denne bygning blev hurtigt for træng og 45 år senere i 1929 åbnede den nuværende banegårdsbygning. Byggeriet af den nuværende banegårdsbygning i 1920’erne indgik i et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet og erstattet med nye samtidigt at [[Park Alle]] blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegårdsterrænet blev under ombygningen hævet med omkring fire meter, således at sporerne ligger under banegårdsbygningen. Det blev overarkitekt [[K.T. Seest]], som kom til at stå for den endelige plan for banegården, som blev bygget i nyklassicistisk stil. | Også denne bygning blev hurtigt for træng og 45 år senere i 1929 åbnede den nuværende banegårdsbygning. Byggeriet af den nuværende banegårdsbygning i 1920’erne indgik i et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet og erstattet med nye samtidigt at [[Park Alle]] blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegårdsterrænet blev under ombygningen hævet med omkring fire meter, således at sporerne ligger under banegårdsbygningen. Det blev overarkitekt [[K.T. Seest]], som kom til at stå for den endelige plan for banegården, som blev bygget i nyklassicistisk stil. | ||
[[Kategori:Trafik & transport]] | [[Kategori:Trafik & transport]] | ||
