Todbjerg: Forskelle mellem versioner

LS (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
Linje 1: Linje 1:
Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Todbjerg-Mejlby Kommune.
Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Todbjerg-Mejlby Kommune.


==== Historie ====
=== Historie ===  


Indtil udflytningen omkring midten af 1800-tallet begyndte at tynde ud, lå der 9 gårde i den oprindelige landsby. Langs den nordlige og sydlige gren af [[Bøggildsvej]] blev anlagt smålandbrug, udparcelleret af de gamle gårde eller - på bakkedraget – oprettet på tidligere udyrket græsningsland. Ved [[Præstemarken]] blev der i 1920’erne oprettet en statshuskoloni på den udstykkede præstegårdsmark.
Indtil udflytningen omkring midten af 1800-tallet begyndte at tynde ud, lå der 9 gårde i den oprindelige landsby. Langs den nordlige og sydlige gren af [[Bøggildsvej]] blev anlagt smålandbrug, udparcelleret af de gamle gårde eller - på bakkedraget – oprettet på tidligere udyrket græsningsland. Ved [[Præstemarken]] blev der i 1920’erne oprettet en statshuskoloni på den udstykkede præstegårdsmark.


'''
'''
==== Beskrivelse i landsbyrapporten 1974 ====
=== Beskrivelse i landsbyrapporten 1974 ===
'''  
'''  


Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].  
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].  


'''Klassificering:'''
==== Klassificering: ====
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 1]].
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 1]].


'''Geografi og bevoksning:'''
==== Geografi og bevoksning: ====
Hovedparten af byen ligger på næsten fladt terræn ved foden af et ca. 1½ km lange randmoræne-bakkedrag, der kulminerer i [[Klokkebakke]] og den lidt længere østpå liggende [[Møllebakke]] med [[Todbjerg udsigtstårn]] fra 1927. Den sydlige del af byen kryber op over bakkedraget – deraf ”bjerg” i byens navn.
Hovedparten af byen ligger på næsten fladt terræn ved foden af et ca. 1½ km lange randmoræne-bakkedrag, der kulminerer i [[Klokkebakke]] og den lidt længere østpå liggende [[Møllebakke]] med [[Todbjerg udsigtstårn]] fra 1927. Den sydlige del af byen kryber op over bakkedraget – deraf ”bjerg” i byens navn.
Todbjerg er velforsynet med åbne områder. Bevoksningen er stærkt fremtrædende; ved præsteboligen, ved idrætspladsen samt omkring landejendommene. Ved vestenden af den gamle landsbygade er indrettet et lille anlæg med genforeningssten.
Todbjerg er velforsynet med åbne områder. Bevoksningen er stærkt fremtrædende; ved præsteboligen, ved idrætspladsen samt omkring landejendommene. Ved vestenden af den gamle landsbygade er indrettet et lille anlæg med genforeningssten.


'''Bebyggelse/Erhverv:''' Service spiller nogen rolle, ellers beboelsesorienteret: 12 gårde, 51 beboelseshuse med udhuse og 30 bygninger anvendt som gårdudbygninger. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 41,5 % gård-orienteret, 50,4% beboelsesorienteret, 1,0% offentlig, 1,9% industri og 2,9% med kombinerede funktioner.
==== Bebyggelse/Erhverv: ====
Service spiller nogen rolle, ellers beboelsesorienteret: 12 gårde, 51 beboelseshuse med udhuse og 30 bygninger anvendt som gårdudbygninger. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 41,5 % gård-orienteret, 50,4% beboelsesorienteret, 1,0% offentlig, 1,9% industri og 2,9% med kombinerede funktioner.


'''Vejnet:''' Todbjergs kerne ligger langs en øst-vest- slyngning af Bøggildsvej, som i øvrigt fortsætter mod nord og mod syd (Klokkebakken) ud af byen. Klokkebakken-Bøggildsvej og i mindre grad [[Hæstvej]] har en hel del trafik. De øvrige veje er mindre trafikerede. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt, dog er der nogle interne grusveje. Fortove findes ikke. Vejnettet har en grenet, slynget form.
==== Vejnet: ====
Todbjergs kerne ligger langs en øst-vest- slyngning af Bøggildsvej, som i øvrigt fortsætter mod nord og mod syd (Klokkebakken) ud af byen. Klokkebakken-Bøggildsvej og i mindre grad [[Hæstvej]] har en hel del trafik. De øvrige veje er mindre trafikerede. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt, dog er der nogle interne grusveje. Fortove findes ikke. Vejnettet har en grenet, slynget form.