Hæstvej
Fra AarhusWiki
Hæstvej er en vej, som ligger i Todbjerg. Vejen går fra Todbjerg vestover forbi Thomasminde og fortsætter i Herstvej i Favrskov Kommune.
Navngivet i 1965 som vejen, der fører forbi en samling huse i Trige Sogn benævnt Hæst. Det antages, at en del af navnet gennem tiderne er faldet bort, og endelsen har været ‘-stath’ for sted. Forleddet svarer til det oldnordiske mandsnavn Heri, som fortsat er i brug på Færøerne. Det genfindes i landsbynavnet Hersted (i 1263 Hæræstath) på Sjælland. Langs vejen ligger der 19 tidligere statshusmandsbrug, der i årene 1927-1929 blev udstykket fra herregården Thomasminde.
Hæstvej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018