Hans Christian Svane Hansen (1906-1960): Forskelle mellem versioner
Jacob G. (diskussion | bidrag) m (Jacob G. flyttede siden Hans Christian Svane Hansen til Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)) |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg|thumb|300px|right|Statsminister H. C. Hansen (til højre) på besøg hos [[Sabroe kølemaskiner|Sabroes fabrikker]] i 1959.]] | [[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg|thumb|300px|right|Statsminister H. C. Hansen (til højre) på besøg hos [[Sabroe kølemaskiner|Sabroes fabrikker]] i 1959.]] | ||
'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) Statsminister fra 1. februar 1955–19. februar 1960. Født 8. november 1906 i Aarhus og død 19. februar 1960 i København. Gift med Gerda Nielsen 26. april 1930–19.februar 1960. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen]]. | '''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) Statsminister fra 1. februar 1955–19. februar 1960. Født 8. november 1906 i Aarhus og død 19. februar 1960 i København. Gift med Gerda Nielsen 26. april 1930–19.februar 1960. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]]. | ||
Versionen fra 10. sep. 2018, 14:08
H.C. Hansen (Hans Christian Svane Hansen) Statsminister fra 1. februar 1955–19. februar 1960. Født 8. november 1906 i Aarhus og død 19. februar 1960 i København. Gift med Gerda Nielsen 26. april 1930–19.februar 1960. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus Robert Svane Hansen.
Ungdom i Aarhus: H.C. Hansen blev født og voksede op i et arbejderhjem i Sjællandsgade 120, senere boede han med forældre og fire søskende i Falstersgade 42 i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra Lollandsgade 23; hvor hans senere kollega, Hans Hedtoft, voksede op. Han kom i Samsøgades Skole, og selvom han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han, som mange andre børn fra trange kår, taget ud af skolen efter 7. klasse. Han var begyndt som bydreng – og fortsatte nu som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på Tangen 2 (nu Klostertorv), ved Guldsmedgade. I lærlingetiden blev H.C.H. fagligt aktiv og medlem af Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge han uddannede blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland. Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til DsU-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende DsU'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og blev også i 1929 valgt til (lønnet!) sekretær i DsU's Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes DsU's ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med.
Politikeren: Blev bestyrelsesmedlem i den lokale DsU-ledelse i Aarhus 1924. Landssekretær i DsU 1929–1933, og Formand 1933-1937. Indvalgt i Folketinget 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen – med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev han finansminister; en plads han også bestred fra 1947–1950. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.
Som politiker og statsmand huskes han bl.a. for at have været medvirkende ved Danmarks tilslutning til Atlantpagten (senere NATO) 1949, samt under de senere forhandlinger om Tysklands optagelse i NATO at have sikret det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Han huskes som resultatorienteret og bredt samarbejdsorienteret, hvilket kom til udtryk ved indførelsen af Folkepensionen i 1957 og i hans vilje til at tilnærme sig andre lande i Europa samt USA. I forbindelse med USA's anlæggelse af Thule-basen i Grønland, var han i 1957 med til (i modstrid med dansk retsopfattelse – og egne valgplakater) at tillade amerikanske atomvåben på dansk jord – da Grønland dengang var et amt under Danmark.
Flere strenge: Mange kendte ham også som et meget lyrisk menneske, som i sine unge dage drømte om digtning og journalistik – og hele livet skrev han både digte og sange, som han gerne selv fremførte med sin gode sangstemme evt. akkompagneret af egen mandolin. Dette blev flere gange skildret humoristisk i Bo Bojesens tegninger, hvor H.C. og hans socialdemokratiske folketingskolleger benævnes "Sangforeningen Morgenrøden".
I øvrigt har han oversat flere skønlitterære værker til dansk.
H.C. Hansen blev bisat den 28. februar 1960 fra Københavns Rådhus og er begravet på Vestre Kirkegård i København.