Moesgård herregård

Moesgård 1910, set med hovedbygningen i baggrunden.

Oprindeligt blev Moesgård, beliggende i Mårslet sogn, oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.

I 1780 påbegyndte lensbaron Christian Frederik Gyldenkrone en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistiskstil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.

Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat.

Senere i 1838 blev godset overtaget af den kommende stiftamtmand Thorkild Christian Dahl, i hvis families besiddelse det forblev frem til 1960.

Stedet blev herefter solgt til Aarhus Amt, og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for Moesgård Museum, det tidligere Forhistorisk Museum.

Familien Dahl fik også oprettet et familiegravsted i godsets tilhørende park.

Moesgårds huse

Godsejer Thorkild Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse, der blev lejet ud blandt andet på betingelse af, at lejerne skulle lave lønnet arbejde for godset, men ikke måtte arbejde for andre. Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre:

• Teglværkshuset
• Bødkerhuset ligger ensomt i skoven på Skovmøllevej, med afkørsel lige før Moesgård strand. Det blev opført 1793 og kaldtes da Vægterhuset. Det var et 12½ meter langt bindingsværkshus med tre værelser, spisekammer og køkken. Der var både bageovn, komfur og kakkelovn.
• Fiskerhuset ved Giber Å
• Tophuset på bakken over Skovmøllen
• Smedehuset for enden af alléen til Moesgård
• Det røde hus ved alléen til Moesgård
• Det hvide hus på østsiden af Hads Herreds Vej
• Rosvaldhuset i Langballe krat
• Sneglehuset
• Bækhuset på Skåde mark
• Skovfogedhuset ved Moesgårds marks nordskel

Ejere af Moesgård

De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallne angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår.

• Gyldenstierne-slægten
  • 1396-ca.1425: Antagelig Gyldenstierne-slægten
  • - 1455 Erik Nielsen Gyldenstierne (†1455)
  • 1455 Peder Eriksen Gyldenstierne arver, men døde 1458 inden boet var fordelt
  • 1463 Oluf Pedersen Gyldenstierne (1450-1504)
  • 1504 Lene Olufsdatter Gyldenstierne († o.1572)
• Ulfeldt-Kaas-slægten
  • 1543 Bjørn Kaas († 1581)
  • 1581 Anne Kaas († 1583) - Søster til Bjørn Kaas. Gift med Jost Andersen Ulfeldt,
  • 1583 Helvig Ulfeldt (†1638) - Datter af Anne og Jost. Kaldet 'Moesgaards moder'
  • 1638 Johan Brockenhus (1588-1648) - Søstersøn til Helvig
  • 1648 Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674) - Enke efter Johan, som administrator for datteren...
  • 1648 Edel Brockenhuus (1643-1662) - Datter til Johan og Helvig
• Frijs-slægten
  • 1654 Mogens Frijs (1623-1675) - Barnebarn til Helvig Ulfeldts søster Anne Ulfeldt gift med Jørgen Friis. Halvfætter til Edel Brockenhuus.
• Marselis-Güldencrone-slægten
  • 1662 Gabriel Marselis (1609-1673)
  • 1673 Vilhelm (I) Marselis Güldencrone (1645-1683)
  • 1683 Regitze Vind (1660-1692) - Enke efter Vilhelm Güldencrone
  • 1692 Christian (II) Güldencrone, Jørgen Güldencrone, Vilhelm (2) Güldencrone
• Den nye Moesgård fra omkring 1711
  • 1701 Christian (I) Güldencrone (1676-1746)
  • 1746 Vilhelm (III) Güldencrone (1701-1747)
  • 1747 Matthias Güldencrone (1703-1753)
  • 1753 Christian (II) Frederik Güldencrone (1741-1788)
  • 1788 Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)
  • 1822 Den danske Stat
• Dahl-slægten
  • 1838 Thorkil Christian Dahl og Peder Jacob Møller i fællesskab
  • 1844 Thorkil Christian Dahl (1807-1872)
  • 1872 Eleonora Emilie Andersen Dahl (1824-1911) - Enke efter Thorkil Dahl
  • 1911 Bothilde Dahl (1861-1952) - Datter af Thorkil og Emilie
  • 1952 Thorkil Dahl (1887-1964) - Søn af Bothilde
  • 1960 Århus Amt og omegnskommuner
  • 1964 Forhistorisk Museum
  • 1970 Moesgård Museum

Litteratur og kilder

• Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003
• Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999
• Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004
• Jens B. Skriver: Moesgård. Historien om en herregård. 2001
• Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2008/2016

⧼validator-fatal-error⧽