Andreas Langballe (1824-1907): Forskelle mellem versioner
Aadp (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Andreas Langballe (1824-1907).jpg|thumbnail|Andreas Langballe]] | [[Fil:Andreas Langballe (1824-1907).jpg|thumbnail|Andreas Langballe]] | ||
'''Andreas Langballe'''. | Prokurator, branddirektør '''Andreas Langballe''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 6. jan. 1879-31. dec. 1890. Ridder af Dannebrog 1892. | ||
Født 31. aug. 1824 i Urup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død 14. april 1907 i Aarhus. | |||
Forældre: Proprietær, forpagter Niels Langballe og hustru Christine Frederikke Hansen. | |||
Gift 28. nov. 1850 i Aarhus med Marie Caroline Mørch, født 10. jan. 1829 i Aarhus, død 3. april 1909 i Aarhus, datter af købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern. | |||
===Karriere i Aarhus=== | |||
Århus bys hurtige vækst i forrige århundrede hvilede på en stor indvandring fra landet. Blandt tilflytterne var den unge Andreas Langballe, der i 1838 tiltrådte som skriver på byskriverkontoret, hvor den første del af hans løbebane faldt. I 1845 blev han byskriverfuldmægtig og var konstitueret byskriver 1853-55 og kæmner 1856-77. Under sit arbejde for kommunen havde han taget dansk juridisk eksamen og fik 1868 bevilling som prokurator og blev 1872 branddirektør. | |||
===Vejen til byrådet=== | |||
Selv om Langballe ikke var født i Århus, blev han snart en fuldblods borger i byen og blev gift med en datter fra en af de gamle købmandsfamilier. Det var naturligt, at hans gennem arbejdet erhvervede sagkundskab førte ham ind i byrådet i 1879, hvor han sad til 1890, og på andre måder blev der også gjort brug af hans sagkundskab. I 1860'erne sad han i bestyrelsen for de fattiges kasse i domsognet, og efter Spare- og Lånekassens store krise i 1878 indtrådte han i dens tilsynsråd, hvor han havde sæde fra 1879-85. Ved sin død karakteriseredes han som ''"hæderligheden og pålideligheden selv . . ., en helstøbt personlighed"''. | |||
===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | |||
Udvalget for vejvæsenet 1879-81, Brolægningsudvalget 1879-81, Bygningskommissionen 1879-81, Markdirektionen 1879-90, Udvalget for markvæsenet 1879-90, Udvalget for skovvæsenet 1879-90, [[Sygehusudvalget]] 1882-87, Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkirke|Domsognet]] 1888-90. | |||
== Litteratur og Kilder == | == Litteratur og Kilder == | ||
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af | * Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | ||
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | |||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Embedsmænd]] | [[Kategori: Embedsmænd]] | ||
Versionen fra 12. jun. 2018, 09:14
.jpg)
Prokurator, branddirektør Andreas Langballe, medlem af byrådet 6. jan. 1879-31. dec. 1890. Ridder af Dannebrog 1892.
Født 31. aug. 1824 i Urup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død 14. april 1907 i Aarhus. Forældre: Proprietær, forpagter Niels Langballe og hustru Christine Frederikke Hansen. Gift 28. nov. 1850 i Aarhus med Marie Caroline Mørch, født 10. jan. 1829 i Aarhus, død 3. april 1909 i Aarhus, datter af købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.
Karriere i Aarhus
Århus bys hurtige vækst i forrige århundrede hvilede på en stor indvandring fra landet. Blandt tilflytterne var den unge Andreas Langballe, der i 1838 tiltrådte som skriver på byskriverkontoret, hvor den første del af hans løbebane faldt. I 1845 blev han byskriverfuldmægtig og var konstitueret byskriver 1853-55 og kæmner 1856-77. Under sit arbejde for kommunen havde han taget dansk juridisk eksamen og fik 1868 bevilling som prokurator og blev 1872 branddirektør.
Vejen til byrådet
Selv om Langballe ikke var født i Århus, blev han snart en fuldblods borger i byen og blev gift med en datter fra en af de gamle købmandsfamilier. Det var naturligt, at hans gennem arbejdet erhvervede sagkundskab førte ham ind i byrådet i 1879, hvor han sad til 1890, og på andre måder blev der også gjort brug af hans sagkundskab. I 1860'erne sad han i bestyrelsen for de fattiges kasse i domsognet, og efter Spare- og Lånekassens store krise i 1878 indtrådte han i dens tilsynsråd, hvor han havde sæde fra 1879-85. Ved sin død karakteriseredes han som "hæderligheden og pålideligheden selv . . ., en helstøbt personlighed".
Medlem af eller byens repræsentant i...
Udvalget for vejvæsenet 1879-81, Brolægningsudvalget 1879-81, Bygningskommissionen 1879-81, Markdirektionen 1879-90, Udvalget for markvæsenet 1879-90, Udvalget for skovvæsenet 1879-90, Sygehusudvalget 1882-87, Kirkeinspektionen for Domsognet 1888-90.
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
