Jægergården: Forskelle mellem versioner
Mns (diskussion | bidrag) m (Jægergården beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))) |
Mns (diskussion | bidrag) m (Fjernede beskyttelse af "Jægergården") |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 8. jun. 2012, 10:13
- Landejendom -
Oprindeligt et markhus under Marselisborg, der efter nybygning i 1724 kaldtes "Marselisborg Jægergård". Den lå dér, hvor Århus Kommune i 2001 indviede sin nye administrationsbygning. Den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere og som aftægtbolig for enker og pensionerede forvaltere fra Marselisborg gods. I slutningen af 1790'erne blev den traktørsted. Omkring 1833 blev bindingsværksbygningen nedrevet og erstattet af en smuk grundmuret bygning i empirestil. Den husede 1833-45 stiftsamtets kontor.
I 1843 udskiltes jægergården fra Marselisborg og havde flere ejere frem til 1857, hvor den solgtes til fabrikanten og politikeren Mads Pagh Bruun (1809-84). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af Frederiksbjerg. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på Centralværkstedsområdet, og i 1910 blev den nednevet.
Forfatter og ophav: Kenn Tarbensen, Erhvervsarkivet 2001
Litteratur og kilder
- Jægergården - fra landsted til byhus. Redigeret af: Kurt Lundskov. 2001. Bestil materiale