Gellerupscenen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med ''''Gellerupscenen''' var et teater og teaterskole, som havde til huse på Gudrunsvej 78, lige overfor City Vest. Teateret tog udspring i Århus Teaters Akademi og åbne...')
 
No edit summary
Linje 12: Linje 12:


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
Rapport om teater- og danseområdet i Aarhus Kommune, 1993.
* Rapport om teater- og danseområdet i Aarhus Kommune, 1993.


[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Versionen fra 23. dec. 2015, 13:33

Gellerupscenen var et teater og teaterskole, som havde til huse på Gudrunsvej 78, lige overfor City Vest.

Teateret tog udspring i Århus Teaters Akademi og åbnede i 1984 som egnsteater for Gellerup. Teateret ønskede at skabe integration i lokalområdet via scenekunsten. Det var både i forhold til at lære etnisk og ikke-etniske danskere om hinandens kulturer, og at skabe fællesskab mellem grupperne. En del af de stykker, som blev opført på teateret gennem årene fokuserede på kulturmøder og særlige aspekter af både dansk og andre kulturer, som kunne virke anderledes eller mærkelige.

En del aarhusianere har sikkert haft vejen forbi for at se en af teaterets børneforestillinger. Gennem årene er stykker som 'Dyrene i Hakkebakkeskoven', 'Busters Verden' og 'Orla Frøsnapper' blevet opført på teaterets scene. Stykkerne blev opsat med amatørskuespillere og professionelle instruktører, som blev hyrede til de specifikke stykker. Teateret har også samarbejdet med blandt andet Kvindemuseet og Den Gamle By om fælles opsætninger. Dette har blandt andet resulteret i opførelsen af det humoristiske syngestykke 'Svend, Knud og Valdemar' på Helsingør Theater i Den Gamle By i 2012.

I 2002 udvidede teateret sin virksomhed med en teaterskole. Skolen udbød hvert forår og efterår flere hold, hvor unge mellem 15 og 25 år kunne tilmelde sig og få undervisning og dyrke deres hobby. Mange af disse hold endte ud i en fælles forestilling i slutningen af sæsonen, hvor de unge kunne vise hvad de havde lært. Undervisningen var i alt fra musicalsang og dans over improvisationsteater og stunt performances til klassiske teatertekniker og deltagelse i opførelse af forskellige stykker.

Igennem de 28 år, som teateret eksisterede i Gellerup, nåede de at stå for mellem 11 og 18 produktioner om året. Det var en blanding af egne produktioner, samarbejdsproduktioner og gæstespil på andre scener. Da de var på sin højde tiltrak deres stykker 11.000-13.000 publikummer om året og havde ca. 500 unge og voksne til at deltage i produktionerne på og bag scenen årligt.

Teateret fik en betydelig årlig støtte fra Aarhus Kommune for at kunne holde de økonomiske hjul kørende. Det var i flere omgange lukningstruet på grund af trusler om at blive frataget den offentlige støtte, men overlevede hver gang. Blandt andet fastslog en rapport i 1993, at teateret ikke kunne få støtte på grund af sin kunstneriske tilskud, men at det kunne godkendes hvis der blev oprettet et dramacenter for børn i tilknytning til teateret. I 2011 besluttede byrådet dog at stoppe støtten til scenen og teateret måtte i 2012 flytte fra Gudrunsvej og ned på Godsbanen, hvor det blev til et projektteater. Det ophørte dog med at leje lokaler der ved udgangen af 2013 og har siden da ligget i hi.

Litteratur og kilder

  • Rapport om teater- og danseområdet i Aarhus Kommune, 1993.