Hammelbanegården: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Fra starten blev løjtnant Verner-Lassen ansat som stationsforstander. I årene efter 1. verdenskrig havde banen dårlig økonomi, og i 1928 valgte man at slå stationsforstanderstillingen sammen med stillingen som driftsbestyrer for banen. Den daværende driftsbestyrer Buttenschøn fortsatte i den kombinerede stilling efter 1928. I perioder med dårlig økonomi holdt banens bestyrelse deres møder i et loftværelse i bygningen. | Fra starten blev løjtnant Verner-Lassen ansat som stationsforstander. I årene efter 1. verdenskrig havde banen dårlig økonomi, og i 1928 valgte man at slå stationsforstanderstillingen sammen med stillingen som driftsbestyrer for banen. Den daværende driftsbestyrer Buttenschøn fortsatte i den kombinerede stilling efter 1928. I perioder med dårlig økonomi holdt banens bestyrelse deres møder i et loftværelse i bygningen. | ||
Hammelbanen lukkede i 1956 og efter det er banegården blevet brugt til lidt forskelligt. [[Erhvervsarkivet]] holdt til i bygningen i perioden 1957-1962/63. Fra 1993 havde [[Bymuseet]] for Aarhus til huse i bygningen, indtil det i 2011 flyttede til [[Den Gamle By]]. Siden da har | Hammelbanen lukkede i 1956 og efter det er banegården blevet brugt til lidt forskelligt. [[Erhvervsarkivet]] holdt til i bygningen i perioden 1957-1962/63. Fra 1993 havde [[Bymuseet]] for Aarhus til huse i bygningen, indtil det i 2011 flyttede til [[Den Gamle By]]. Siden da har Folkestedet holdt til i bygningen. | ||
=== Litteratur og kilder === | === Litteratur og kilder === | ||
Versionen fra 21. dec. 2015, 11:35
Hammelbanegården på Carl Blochs Gade 28 blev bygget i forbindelse med åbningen af Hammelbanen i 1902. Bygningen er tegnet af arkitekt Heinrich C. Wenck og skulle huse både stationsfunktionen samt banens administration.
Fra starten blev løjtnant Verner-Lassen ansat som stationsforstander. I årene efter 1. verdenskrig havde banen dårlig økonomi, og i 1928 valgte man at slå stationsforstanderstillingen sammen med stillingen som driftsbestyrer for banen. Den daværende driftsbestyrer Buttenschøn fortsatte i den kombinerede stilling efter 1928. I perioder med dårlig økonomi holdt banens bestyrelse deres møder i et loftværelse i bygningen.
Hammelbanen lukkede i 1956 og efter det er banegården blevet brugt til lidt forskelligt. Erhvervsarkivet holdt til i bygningen i perioden 1957-1962/63. Fra 1993 havde Bymuseet for Aarhus til huse i bygningen, indtil det i 2011 flyttede til Den Gamle By. Siden da har Folkestedet holdt til i bygningen.
Litteratur og kilder
- Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane gennem 40 aar. 1902-25.April-1942. Ingvart Ullerup, Aarhus Amtstidendes bogtrykkeri, 1942.
- Bymuseets tidligere hjemmeside om bygningen
- Wikipedia-artikel om Hammelbanen
