Kasino-Teatret: Forskelle mellem versioner

Linje 18:

Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.

=== ~~Et folkeligt alternativ~~ til Aarhus teater ===

=== En folkelige pendant til Aarhus teater ===

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino ~~Teatret~~ som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som ~~blandt andet~~ var repræsenteret ved Aarhus Teater~~, der~~ er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden. Og noget tyder på, at dette også kunne mærkes i den offentlige debat. På en såkaldt Sejrs seddel omtales diskussionen om Kampmanns nye teaterbygning. Her skriver Kühnel, at flere havde ønsket en arkitektkonkurrence, men at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater. Aarhus Teater er også tegnet ater tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden. Og noget tyder på, at dette også kunne mærkes i den offentlige debat. På en såkaldt Sejrs seddel omtales diskussionen om Kampmanns nye teaterbygning. Her skriver Kühnel, at flere havde ønsket en arkitektkonkurrence, men at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.

=== Landets første operetteteater ===

Linje 28:

Teatret var udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== ~~Baggrunden for teatret~~ ===

=== Manden bag Kasino-teater ===

Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af Marinius Olsen. M. ~~Olsen~~ var en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med Peter Sabroe. Begge havde deres virke i Østergades Forsamlingsbygning, hvor Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og ~~lod opføre~~ ”Kasino”, tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ~~skidt~~.

Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt Menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i Kystpavillonen. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke.

=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.
-=== Et folkeligt alternativ til Aarhus teater ===
+=== En folkelige pendant til Aarhus teater ===
-Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden. Og noget tyder på, at dette også kunne mærkes i den offentlige debat. På en såkaldt Sejrs seddel omtales diskussionen om Kampmanns nye teaterbygning. Her skriver Kühnel, at flere havde ønsket en arkitektkonkurrence, men at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.
+Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater. Aarhus Teater er også tegnet ater tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden. Og noget tyder på, at dette også kunne mærkes i den offentlige debat. På en såkaldt Sejrs seddel omtales diskussionen om Kampmanns nye teaterbygning. Her skriver Kühnel, at flere havde ønsket en arkitektkonkurrence, men at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.
 === Landets første operetteteater ===
@@ Linje 28: / Linje 28: @@
 Teatret var udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.
-=== Baggrunden for teatret ===
+=== Manden bag Kasino-teater ===
-Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af Marinius Olsen. M. Olsen var en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med Peter Sabroe. Begge havde deres virke i Østergades Forsamlingsbygning, hvor Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og lod opføre ”Kasino”, tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling.  Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå skidt.
+Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt Menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i Kystpavillonen. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke.
 === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===