Kasino-Teatret: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne. | Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne. | ||
=== Et folkeligt alternativ til Aarhus teater === | |||
Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden. Og noget tyder på, at dette også kunne mærkes i den offentlige debat. På en såkaldt Sejrs seddel omtales diskussionen om Kampmanns nye teaterbygning. Her skriver Kühnel, at flere havde ønsket en arkitektkonkurrence, men at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”. | |||
=== Landets første operetteteater === | |||
Det var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog. | |||
Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i Aarhus. | |||
=== Storbyvarieté med "American Bar" === | |||
Teatret var udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier. | |||
=== Baggrunden for teatret === | |||
Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af Marinius Olsen. M. Olsen var en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med Peter Sabroe. Begge havde deres virke i Østergades Forsamlingsbygning, hvor Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og lod opføre ”Kasino”, tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå skidt. | |||
=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser === | |||
Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-Teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "Fra den 15. december lukkede teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant". | |||
To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør Chr. Glatved var dog kommet til Kasino med store forhåbninger og en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret. | |||
=== "En munter pendant til den litterære borg" === | |||
Ved åbningen af det nye ”Casino” i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme”. | |||
I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade –havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte. | |||
=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie === | |||
I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at bygningen var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Den var noget ganske særligt – en bygning med en bevæget og bemærkelsesværdig historie. | |||
Samlet set tegner historien om Casino i Rosenkrantzgade et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det etablerede, dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Casino skabt som den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Casino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser både en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret. | |||
At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Casino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Dets historie afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby. | |||
=== Direktører og forpagtere === | === Direktører og forpagtere === | ||
Versionen fra 2. jun. 2026, 10:02
Kasino-Teatret var et varietéteater i Rosenkrantzgade 21 i Aarhus.
Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt S.F. Kühnel. Det blev indviet den 7. december 1900 med Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912) som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.
Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i Aarhus. Teatret havde dog flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943.
Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.
Siden 1982 har teatret Svalegangen haft til huse i bygningerne.
Et folkeligt alternativ til Aarhus teater
Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden. Og noget tyder på, at dette også kunne mærkes i den offentlige debat. På en såkaldt Sejrs seddel omtales diskussionen om Kampmanns nye teaterbygning. Her skriver Kühnel, at flere havde ønsket en arkitektkonkurrence, men at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.
Landets første operetteteater
Det var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog. Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i Aarhus.
Storbyvarieté med "American Bar"
Teatret var udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.
Baggrunden for teatret
Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af Marinius Olsen. M. Olsen var en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med Peter Sabroe. Begge havde deres virke i Østergades Forsamlingsbygning, hvor Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og lod opføre ”Kasino”, tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå skidt.
Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser
Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-Teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "Fra den 15. december lukkede teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant". To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør Chr. Glatved var dog kommet til Kasino med store forhåbninger og en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.
"En munter pendant til den litterære borg"
Ved åbningen af det nye ”Casino” i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme”.
I en udklipssamling af Preben Rasmussen noteres det i 1959, at A/S Fotorama – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade –havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.
En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie
I 1960 skrev Emanuel Sejr i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at bygningen var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Den var noget ganske særligt – en bygning med en bevæget og bemærkelsesværdig historie. Samlet set tegner historien om Casino i Rosenkrantzgade et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det etablerede, dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Casino skabt som den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Casino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser både en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret.
At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Casino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Dets historie afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.
Direktører og forpagtere
- 1920-1923: Direktør S.M. Mikkelsen.
- 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.
- 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.
- 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.
Se også
Kasino-Teatret på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/
- Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, "KASINO"
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110
