Galgebakken: Forskelle mellem versioner

Linje 2:

[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg|400px|thumb|right|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]

===Århus anno 1670===

P.H. Resens Atlas Danicus viser ~~Århus~~ omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.

P.H. Resens Atlas Danicus viser Aarhus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.

===Offentlig hængning===

Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Aarhus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere en ½ marks værdi (en okse havde f.eks. 1 marks værdi) med hængning.

Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Aarhus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere end en halv marks værdi (en okse havde f.eks. én marks værdi) med hængning.

Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet, før den dømte ankom.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 [[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg|400px|thumb|right|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]]
 ===Århus anno 1670===
-P.H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.
+P.H. Resens Atlas Danicus viser Aarhus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.
 ===Offentlig hængning===
-Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Aarhus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere en ½ marks værdi (en okse havde f.eks. 1 marks værdi) med hængning.
+Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Aarhus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere end en halv marks værdi (en okse havde f.eks. én marks værdi) med hængning.
 Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet, før den dømte ankom.