Galgebakken: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg|400px|thumb|right|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]] | [[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg|400px|thumb|right|Kort over Århus 1670. Efter Peder Hansen Resen: 'Atlas Danicus'.]] | ||
===Århus anno 1670=== | ===Århus anno 1670=== | ||
P.H. Resens Atlas Danicus viser | P.H. Resens Atlas Danicus viser Aarhus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Til højre for Domkirken ligger [[Store Torv]] med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe - på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad [[Byporte|Munkeport]], der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen. | ||
===Offentlig hængning=== | ===Offentlig hængning=== | ||
Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Aarhus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere en | Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Aarhus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere end en halv marks værdi (en okse havde f.eks. én marks værdi) med hængning. | ||
Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet, før den dømte ankom. | Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet, før den dømte ankom. | ||