Eligerede borgere i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
Linje 1: Linje 1:
De eligerede borgere var en slags borgerråd, som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationens]] indførelse i 1837.
'''De eligerede borgere''' var en slags borgerråd, som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationens]] indførelse i 1837.


Under det tidlige enevælde fra 1660 havde Aarhusborgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite, som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere - i 1500- og starten af 1600-tallet - havde et borgerudvalg kaldet ”[[De 24 mænd]]” haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførelse lader dette til at have fået ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførelse af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.
Under det tidlige enevælde fra 1660 havde aarhusborgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite, som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere - i 1500- og starten af 1600-tallet - havde et borgerudvalg kaldet ”[[De 24 mænd]]” haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførelse lader dette til at have fået ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførelse af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.


Op til ordningens indførelse i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldtes blandt andet, at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlige økonomiske fordele og vindinger. Dette var baggrunden for, at stiftamtmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.   
Op til ordningens indførelse i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldtes blandt andet, at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlige økonomiske fordele og vindinger. Dette var baggrunden for, at stiftamtmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.