3.652
redigeringer
Mns (diskussion | bidrag) m (Kød- og konservesindustri i Århus beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))) |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 12: | Linje 12: | ||
En af de største ændringer i kødbranchen i Århus efter 1945 var nedgangen i antallet af slagteriforretninger. Tilbagegangen i detailledet slog især igennem i 1970’erne i sammenhæng med supermarkedernes fremvækst og den almindelige såkaldte butiksdød. Da kødbranchen i Århus hentede mange af sine forsyninger fra slagterier i landlige områder, blev dens rammebetingelser påvirket af den landsdækkende tendens til slagterifusioner fra 1960’erne og fremefter. Det offentlige slagtehus havde en dårlig økonomi efter krigen, men i 1954 blev det reorganiseret på en måde som gav brugerne forøget medindflydelse, og siden fik det atter fremgang. I 1960’erne ophørte slagtehuset med at slagte svin og heste m.v., og i stedet koncentrerede det sig om kreatur- og kalveslagtning. Princippet om at stille slagtefaciliteter til rådighed for byens slagtermestre bortfaldt, slagtehuset overtog det fulde ansvar for hele slagteprocessen, og det ansatte selv slagtesvende. I 1999 blev det omdannet til et aktieselskab under navnet Århus Slagtehus A/S. | En af de største ændringer i kødbranchen i Århus efter 1945 var nedgangen i antallet af slagteriforretninger. Tilbagegangen i detailledet slog især igennem i 1970’erne i sammenhæng med supermarkedernes fremvækst og den almindelige såkaldte butiksdød. Da kødbranchen i Århus hentede mange af sine forsyninger fra slagterier i landlige områder, blev dens rammebetingelser påvirket af den landsdækkende tendens til slagterifusioner fra 1960’erne og fremefter. Det offentlige slagtehus havde en dårlig økonomi efter krigen, men i 1954 blev det reorganiseret på en måde som gav brugerne forøget medindflydelse, og siden fik det atter fremgang. I 1960’erne ophørte slagtehuset med at slagte svin og heste m.v., og i stedet koncentrerede det sig om kreatur- og kalveslagtning. Princippet om at stille slagtefaciliteter til rådighed for byens slagtermestre bortfaldt, slagtehuset overtog det fulde ansvar for hele slagteprocessen, og det ansatte selv slagtesvende. I 1999 blev det omdannet til et aktieselskab under navnet Århus Slagtehus A/S. | ||
Inden for det storårhusianske område blev der skabt en ny konservesindustri efter 1945. En række jyske slagterier oprettede i fællesskab konservesfabrikken Jaka i Brabrand, som hurtigt nåede op på at beskæftige flere hundrede ansatte. Flæskehallen blev i 1942 købt af selskabet Plumrose, som senere nedlagde den. I Viby opførte Plumrose i 1964 en fabrik, der som en af de første i Danmark producerede såkaldt sliced pålæg. I 1965 blev Plumrose købt af Østasiatisk Kompagni (ØK). Viggo Østergaards pølsemageri, der i mellemtiden var vokset ud til en betydelig konservesfabrik med omkring 250 ansatte, blev i 1966 opkøbt af ØK, som videreførte den indtil 1977. | Inden for det storårhusianske område blev der skabt en ny konservesindustri efter 1945. En række jyske slagterier oprettede i fællesskab konservesfabrikken [[Jaka]] i Brabrand, som hurtigt nåede op på at beskæftige flere hundrede ansatte. Flæskehallen blev i 1942 købt af selskabet Plumrose, som senere nedlagde den. I Viby opførte Plumrose i 1964 en fabrik, der som en af de første i Danmark producerede såkaldt sliced pålæg. I 1965 blev Plumrose købt af Østasiatisk Kompagni (ØK). Viggo Østergaards pølsemageri, der i mellemtiden var vokset ud til en betydelig konservesfabrik med omkring 250 ansatte, blev i 1966 opkøbt af ØK, som videreførte den indtil 1977. | ||
Jaka fabrikken i Brabrand købte i 1988 Plumroses fabrik i Viby, og i 1990 blev Jaka fabrikken selv en del af det nye selskab Tulip International A/S. Siden 1951 var en stor del af Jaka fabrikkens oprindelige stifterkreds enten blevet nedlagt eller var gået op i andelsselskabet Danish Crown, og i 1998 fik dette selskab fuldt ejerskab over Tulip International. Efter en fusion med selskabet Danish Prime skiftede Tulip International i 2002 navn til Tulip Food Company, og samme år samlede Tulip sin administration i et nyt kontoranlæg ved Randers. I 1991 nedlagde Tulip fabrikken i Viby, som på det tidspunkt havde 275 medarbejdere. I 1999 fik Viby fabrikken fornyet liv, da Tulip flyttede lidt over 100 stillinger til den fra andre af selskabets anlæg i Jylland. Men i 2005 lukkede Tulip atter fabrikken i Viby, og i 2007 lukkede Tulip ligeledes Jaka fabrikken. Udover slagtehuset på havnen er der kun én kødfabrik tilbage i Århus, nemlig Defco fabrikken (Delicious Food Company), som blev grundlagt i 1982. Defco fabrikken har i nutiden ca. 175 medarbejdere, og den holder til i Julius A. Jørgensens tidligere kiksekagefabrik i Helsingsforsgade på Katrinebjerg. | Jaka fabrikken i Brabrand købte i 1988 Plumroses fabrik i Viby, og i 1990 blev Jaka fabrikken selv en del af det nye selskab Tulip International A/S. Siden 1951 var en stor del af Jaka fabrikkens oprindelige stifterkreds enten blevet nedlagt eller var gået op i andelsselskabet Danish Crown, og i 1998 fik dette selskab fuldt ejerskab over Tulip International. Efter en fusion med selskabet Danish Prime skiftede Tulip International i 2002 navn til Tulip Food Company, og samme år samlede Tulip sin administration i et nyt kontoranlæg ved Randers. I 1991 nedlagde Tulip fabrikken i Viby, som på det tidspunkt havde 275 medarbejdere. I 1999 fik Viby fabrikken fornyet liv, da Tulip flyttede lidt over 100 stillinger til den fra andre af selskabets anlæg i Jylland. Men i 2005 lukkede Tulip atter fabrikken i Viby, og i 2007 lukkede Tulip ligeledes Jaka fabrikken. Udover slagtehuset på havnen er der kun én kødfabrik tilbage i Århus, nemlig Defco fabrikken (Delicious Food Company), som blev grundlagt i 1982. Defco fabrikken har i nutiden ca. 175 medarbejdere, og den holder til i Julius A. Jørgensens tidligere kiksekagefabrik i Helsingsforsgade på Katrinebjerg. |
redigeringer